finger scaled

ReWork


Hvordan ser næste generation af Zoom og Teams ud? Det spørgsmål har forskere og virksomheder sat sig for at udforske i projektet ReWork. Her samles forskere fra universiteter over hele Danmark samt flere industrielle samarbejdspartnere. Målet er nytænke og udvikle fremtidens hybride arbejdsformer.

COVID-19-pandemien og den medfølgende nedlukning viste de potentielle fordele og muligheder ved hjemmearbejde samt de iøjnefaldende mangler, det medfører. ‘Zoom-træthed’ som resultat af høj kognitiv belastning og intense mængder øjenkontakt er kun toppen af isbjerget.

Hjemme- og hybridarbejde er kommet for at blive, men hvordan skal disse arbejdsmetoder se ud i fremtiden? Skal vi blot forsøge at rette op på det, vi allerede har, eller kan vi være dristigere og udforme en anden slags fremtid på arbejdspladsen? I samarbejde med en række virksomheder søger forskere fra flere universiteter dette projekt en fremtidsvision, der integrerer erfaringerne omkring hybridt arbejde.

Som en del af projektet arbejdes der med kunstneriske interventioner. Her faciliterer Kulturværftet (og tidligere Catch) et forløb, hvor en række kunstnere i samarbejde med forskere vil undersøge måder at styrke relationsarbejde og artikulationsarbejde gennem undersøgelser af kropslighed og nærvær. Interventionerne vil, for at skabe disse forestillinger om fremtiden og teknologier, der kan være anderledes, søge at nå ind til kernen af forestillingerne gennem æstetiske spekulationer og prototyper.

Læs mere om projektet på ReWorks eget website.

Læs den udsendte pressemeddelelse her.

Partnere

ReWork logo
ku logo dk h