Smag på Årstiden – Sanketur

Efterårets svampeture og bærplukningen i sommertiden er velkendte udflugter for de fleste. Men naturens spisekammer byder på et væld af smagsoplevelser hele året rundt. Det kan du opleve på fire årstids-sanketure, som Toldkammeret arrangerer i samarbejde med vores lokale sanketossen.dk

Sanketure året rundt

I maj, juli, oktober og december kan du komme med på sankejagt i den lokale natur. Værter på turene er sankeinstruktør, Mette Maulitz fra Sanketossen og Christian Dürr fra Toldkammeret, og hver tur starter et givent sted ude i naturen.

Introduktion og sankning

Efter en introduktion til sankning og hvad den aktuelle sæson byder på, stiller vi skarpt på hvad vi den skal finde, og hvor vi kan finde det. Under introduktionen vil vi se, dufte og smage på de ting, vi skal bruge til vores madlavning til slut på arrangementet. Efter en god vejleding, går vi ud i hold for at finde nogle af de forskellige ingredienser.

Fælles om maden

Introduktion og sankning vil tage 1,5 time, og når vi mødes igen, vil kok og vært fortælle om, hvad vi skal tilberede af mad, og hvad man ellers kan bruge dagens sanke-fangst til. Det meste af maden har kok og vært tilbered, men sammen laver de sidste dele af menuen færdigt sammen. Når vi sammen har delt måltidet, siger vi tak for i dag.

Mødested

Vi mødes som regel på naturlegepladsen for enden ad Gammel Hellebækvej. Hvis det ikke er tilfældet, udsendes sms og mail umiddelbart før med information om mødested.

2024

Forår: Fredag 17. maj 2024

Sommer: Fredag 12. juli 2024

Efterår: Fredag 18. oktober 2024

Vinter: Søndag 8. december 2024

Tid: kl. 16.00-18.30

Pris: 100 kr. inklusiv drikkevarer

Børn op til 16 år er gratis med voksne og kræver ingen billet


Mødested: Naturlegepladsen for enden ad Gammel Hellebækvej.

Find vej: https://maps.app.goo.gl/RbRR8GPbdVPPHzS9A

Medbring selv:

  • Taske
  • Saks
  • Urtekniv
  • Tallerken
  • Bestik
  • Passende tøj til årstiden
  • Siddepude.

Kategori: Gastro

Sanselige oplevelser

Arrangementet er støttet af

Image

Arrangementet præsenteres i samarbejde med sanketossen.dk