Tilmelding til optagelsesprøve
BGK Artlab i Helsingør åbner nu for optagelsesprøve til sæson 2026-2027. Tilmeldingsperioden løber fra mandag den 2. marts til søndag den 17. maj 2026 kl. 23.59.
Er du mellem 15 og 25 år og har særlig interesse for billedkunst, film, design og arkitektur, kan du ansøge og sende værker til bedømmelse med henblik på at komme til optagelsesprøve.
Optagelsesprøver finder sted i BGK Artlabs lokaler i Toldkammeret lørdag den 6. juni i tidsrummet kl. 10.00 og 15.00.
Sådan gør du
- Udfyld formularen her på siden med en motiveret ansøgning, enten skriftligt eller som en video (max 5 min/128MB)
- Vedhæft fotos af 5-7 af dine egne værker, max 2 fotos/filer pr. værk). Et værk kan være tegning, maleri, objekt, skulptur, foto, video, print, skitser eller andet.
- Når ansøgningen er sendt afsted, modtager du en email med information om det videre forløb.
- Efter endt tilmeldingsperiode, vil du få svar fra os, uanset om du går videre til optagelsesprøve eller ej. Du kan forvente svar i 1-2 uger efter ansøgningsfrist
- Evt. optagelsesprøve vil finde sted i BGK Artlabs lokaler i Toldkammeret. Havnepladsen 1, 3000 Helsingør
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til Jacob Tækker der er koordinator og underviser på BGK Artlab.
Skriv til: jatak@helsingor.dk eller ring på tlf. 30 22 42 71



