KULTURHUSENE UD AF EKKOKAMMERET

Stormøde om de danske kulturhuses
relevans i samfundet

Tid: Onsdag 21. juni 2023 kl. 10.00-15.00
Sted: Kulturværftet, Store Scene i Helsingør

Kulturværftets omtale på LinkedIn

Er det ikke på tide at give de danske kulturhuse den hovedrolle i dansk kulturpolitik, som de har potentialet til at indtage?

Danmarks ca. 460 kulturhuse er med 16 millioner besøgende om året én af de vigtigste danske kulturinstitutioner. En institution, der med sit brede kulturelle virke er med til at bekæmpe udfordringer med mistrivsel, ensomhed, integration og lignende i landets 98 kommuner. En institution, der er med til at modvirke den vigende tillid til velfærdsstaten. Men samtidig en institution, der sjældent giver anledning til debat i folketingssalen og i pressen.

De danske kulturhuse indfrier nemlig allerede en lang række af regeringens kulturpolitiske ambitioner, men vi har potentialet til at spille en endnu større rolle, hvis politikerne på Slotsholmen vil være med.

Vi inviterer derfor til en dag med fokus på kulturhusenes styrker og vilkår og håber, at vi – i fællesskab – kan finde løsningen på at udnytte kulturhusenes store potentiale.

Vi håber, I vil være med.

Venlige hilsner
Kulturværftet og Toldkammeret,
Maltfabrikken, Slagteriet og Godsbanen

KV LOGO NEG UK
toldkammeret hjerte
maltfabrikken
godsbanen
slagteriet
logo sort 1
urban goods

PROGRAM

Kulturhusene anno 2023: Vi indfrier potentialet!

Vi tager temperaturen på de danske kulturhuse anno 2023 og identificerer, hvordan kulturhusene får en mere markant position i det danske kulturlandskab i fremtiden.

Kl. 9.30

Ankomst og kaffe

Kl. 10.00

Velkomst
Moderator Sofie Buch Hoyer byder velkommen sammen med dagens værter Søs Krogh Vikkelsøe, Pia Stræde Palmelund, Marianne Grymer Bargeman og Kristian Krog samt Michael Mathiesen, formand for Kultur- og Turismeudvalget, Helsingør Kommune.

kl. 10.30

Breakout sessions

Vi identificerer kulturhusenes styrker i grupper med fokus på en række aktuelle tematikker i de danske kulturhuse som fx landdistriktsudvikling, aktivisme, ungekultur, iværksætteri, madkultur, sociale indsatser, (kultur)turisme mv. Se temaerne nedenfor.

Kl. 11.30

Frokost

Kl. 12.00

Hovedtaler: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M)

Kl. 12.30

Paneldebatter:

Hvilken effekt har kulturhusene på de samfund, de er en del af? For den enkelte bruger, de lokale samfund og det danske samfund som helhed.

Hvordan skaber vi de nødvendige strukturer og vilkår omkring kulturhusenes virke, der kan styrke deres synlighed og rolle i det (kultur)politiske landskab?

Panel 1: Hvad er kulturhuse, og hvad har de potentiale til at blive?
Sara Bech Jakobsen, Kulturhusene i Danmark
Esben Danielsen, Kulturens analyseinstitut
Jennifer Tonndorff, Mino Danmark
Helle Hugym Espersen, VIVE

Henrik Møller, folketingsmedlem, Socialdemokratiet
Lean Milo, kulturordfører, Moderaterne
Sascha Faxe, folketingsmedlem, Alternativet

Kl. 13.30

Pause

Kl. 13.45

Panel 2: Hvordan kan kulturhusene sættes i spil som samarbejdspartner for andre sektorer?
Jens Hausted, Dansk Natur- og Kystturisme
Michael Folmer Wessmann, Dansk Erhverv
Benedikte Kiær, Helsingør Kommune

Henrik Møller, folketingsmedlem, Socialdemokratiet
Lean Milo, kulturordfører, Moderaterne
Sascha Faxe, folketingsmedlem, Alternativet

Kl. 14.45

Opsummering og tak for i dag

Breakout sessions

Til breakout sessions vil vi dykke ned kulturhusenes styrker i grupper med fokus på en række aktuelle tematikker. Formålet med de forskellige sessioner er at dele erfaringer og viden på de områderne – og ikke mindst give konkrete budskaber, anbefalinger og ønsker om forandring videre til resten af dagens program og panelister.

Session A: Kulturhusene udvikler land og by

Hvordan er kulturhusene med til at understøtte den lokale udvikling i de samfund, de er en del af? Vi skal diskutere:

Hvor findes de gode, konkrete eksempler, hvor kulturhuse gør en forskel for landdistriktsudvikling eller byudvikling? Hvordan understøtter kulturhusene bedre udviklingen i lokalsamfundet omkring dem? Hvilke barrierer oplever vi for at kunne tage del i udviklingen i vores område?

Session B: Kulturel aktivisme og ungekultur

Hvordan er kulturhusene den bedste ramme for ungekultur og katalysator for kulturel aktivisme? Vi skal diskutere:

Hvor findes de gode, konkrete eksempler på kulturel aktivisme og en levende ungekultur? Hvordan lykkes kulturhuse med at skabe rammerne for at unge kan engagere sig og skabe deres egne kulturelle aktiviteter? Hvad kunne gøre mulighederne bedre?

Session C: Kulturelt iværksætteri

Hvordan er kulturhusene den oplagte ramme for (kreativ) erhvervsudvikling og kulturturisme? Vi skal diskutere:

Hvor findes de gode, konkrete eksempler på kulturhusene som ramme for (kulturel) iværksætteri eller kulturturisme? Hvordan bliver kulturhusene en del af erhvervslivets fødekæde – og skal de det? Hvordan kunne kulturhusene i højere grad bidrage til erhvervsudvikling – og skal de det?

Session D: Når kultur gør en forskel

Med madkultur som case og erfaringerne med evalueringsmetoden ’Når kultur gør en forskel’ i ryggen spørger vi, hvordan kulturhusene bedst går i dialog med dets brugere og evaluerer på sin effekt. Vi skal diskutere:

Hvordan kan I se evalueringsdesignet ’Når kultur gør en forskel’ implementeret i jeres virkelighed? Hvordan kan kulturhusene være ramme for menneskers meningsfulde møder med naturen – og hvordan ved vi, om vi er det? Hvor ligger barriererne/udfordringerne?

Session E: Kulturhusene som social aktør

Hvordan er kulturhusene en oplagt ramme for sociale indsatser? Vi skal diskutere:

Hvor findes de gode, konkrete eksempler på kulturhusene som ramme for sociale indsatser (beskæftigelse/mental trivsel mv.)? Hvordan kan kulturhusene være med til at løse sociale udfordringer? Hvor ligger barriererne/udfordringerne?

Session F: Kulturhusets kuratering

Hvordan er kulturhusene et mødested for alle? Vi skal diskutere:

Hvor er de gode, konkrete eksempler på kulturhusprogrammer, der er relevante for alle borgere og målgrupper? Hvordan bygger man et kulturhus, der giver rammerne til hele fødekæden fra amatøren til den professionelle – og skal man det? Hvor ligger barriererne/udfordringerne?

findvej icon

Find vej til Kulturværftet

Kulturværftet ligger centralt på havnefronten i gåafstand fra Helsingør Station.

Planlæg din rejse her

eat icon

Steder at spise i Helsingør

Der er gode og hyggelige spisesteder i Helsingør. Prøv fx Fællesspisning i Toldkammeret eller street food på Værftets Madmarked

Find flere restauranter her

sleep icon

Steder at overnatte i Helsingør

Der findes et bredt udvalg af overnatningsmuligheder i og omkring Helsingør by.

Find overnatning her

HK LOGO sort
KV LOGO NEG UK
toldkammeret hjerte
maltfabrikken
godsbanen
slagteriet
logo sort 1
urban goods