Koncerten den 7. september 2025 må desværre flyttes, da jeg netop denne dag er blevet udvalgt til at modtage en ærespris og legat.
Det er en stor glæde og ære, og jeg håber på jeres forståelse. Den nye koncertdato meldes ud snarest – jeg glæder mig til at dele musikken med jer der!
Billetkøbere har fået direkte besked via sms og email.
Veronika Rud er en sangerinde og komponist fra Aarhus, som har markeret sig med sin debut-EP ‘Mens Jeg Venter’ der bl.a har vakt stor opmærksomhed på P8 JAZZ.
Hun inviterer lytterne ind i et stemningsfuldt musikalsk univers, hvor der deles ud af det indre liv med ærlighed og nærvær. Med stor kærlighed for musikalske traditioner, fyldt med elementer fra den moderne, nordiske jazzscene, R’n’b og folkmusik, banes vejen for musikkens helt egen dagsorden.
I et sameksisterende varmt og køligt klangunivers, fusioneres der mellem det bløde og energiske udtryk og gennem nysgerrige improvisationer og legesyge rytmer mindes man om traditionelle jazzscene, mens nye musikalske forbindelser opstår.
Veronikas musik tager lytteren med på en rejse, der forhåbenligt kan røre og forbinde mennesker på tværs af forskellige baggrunde og oplevelser!





