Teknisk Skole x Kulturværftet: Indvielse af udekøkken på hjul

Hvad får man, når man krydser Kulturværftet og Helsingør Teknisk Skole? Et rullende udekøkken, designet og håndbygget af tømrerelever til Kulturværftets mange mad- og naturarrangementer.

Om det er til sanketurene omkring Hellebæk Kohave eller pop-up på Flynderupgård, så kan Kulturværftet i 2025 se frem til at lave mad på et specialdesignet udekøkken på hjul, og vi glæder os! Derfor inviterer vi til indvielse i de omgivelser, udekøkkenet er blevet til i, nemlig hos tømrereleverne på Teknisk Skole. Her tester vi køkkenets mange funktioner af og serverer julede smagsprøver.

I bedste værkstedsånd kan du teste dine hammer-skills i søm-boden og vinde fede præmier til Kulturværftets ungeevents. Og er du nysgerrig på samarbejdet, kan du få en snak med eleverne, underviseren eller folkene bag samarbejdet fra Kulturværftet.

Kom og vær med til at fejre de dygtige tømrerelever og deres flotte arbejde!

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

Er du blevet nysgerrig på, hvilke mad- og naturarrangementer du kan deltage i, så får du overblikket her.

Tid: kl. 10.00-11.00

Sted: Rasmus Knudsens Vej 9 3000 Helsingør

Helsingør Teknisk Skole ved GF1-bygningen (den bagerste bygning)