Der bliver julestemning på dansegulvet med de store klassikere som “Santa Claus Is Coming to Town”, “Jingle Bells” og “Let It Snow”. Hyggelig stemning, varme rytmer og masser af jule- og danseglæde når vi danser solo til skøn jule swingmusik.
Er du vild med swingdans? – Så kom og dans med i Toldkammeret. Som titlen antyder det, kan du komme med eller uden dansepartner, og alle – både nybegyndere og øvede – kan være med.
Det bliver sjove og festlige aftener med tips og tricks til trinnene og sjove danselege guidet af de dygtige swingdansere Kuno og Gosia.
Kuno og Gosia kommer på besøg fra deres danseskole “Happy Feet Studio” som er den største danseskole for swingdans i København. Det kan være du har oplevet deres dans tidligere, når de har optrådt i forskellige tv-programmer, som fx da Kuno var med i et indslag i Vild med Dans.
Vi håber at se dig til skønne aftener fulde af danseglæde – vi har 4 i kalenderen for efteråret.