kuto 1920x1080 sommerH 1

Sommerhøjskole: Før stemmerne forstummer

Toldkammeret tilbyder nu et ugelangt sommerkursus for alle, der ønsker at fortælle om deres liv og bevare de historier og anekdoter, der skal gemmes og deles med familie, venner og de kommende generationer.

Vi arbejder først og fremmest med at fortælle i et podcastformat, og som deltager får du mulighed for en uges fordybelse i din egen personlige fortælling.

230710 14 Irene Wndel Joergensen edited
Irene Wendel Jørgensen
230710 14 Thomas Bernsen edited
Thomas Bernsen

De to undervisere, Irene Wendel Jørgensen og Thomas Bernsen vil lede deltagerne gennem en uge med både faglighed og socialt samvær.

Story Blank 1080x1920 sommerH

Alle mennesker har en historie at fortælle. Det er vigtigt, at vores historie bliver fortalt videre til de kommende generationer, og at vores stemmer bliver hørt og gemt til eftertiden.

Sommerhøjskolen i Toldkammeret er for alle, der ønsker at formidle personlige erindringer på en ny og spændende måde, og for dem, der har en interesse i at arbejde med lyd som et kreativt medie.

I løbet af ugen veksler vi mellem undervisning, fælles diskussioner og eget arbejde. De to undervisere, Irene Wendel Jørgensen og Thomas Bernsen, har en bred erfaring på området og vil lede deltagerne gennem en uge med både faglighed og socialt samvær.

Det hele foregår i en traditionel højskoleånd, hvor der er højt til loftet og plads til refleksion og personlig fordybelse. Vi snakker os frem til, hvad der er det særlige i hver af vores personlige historier. For hvad er det lige, det er?

Idegenerering, storytelling og formgivning af din historie

Sommerhøjskolen vil inspirere dig – og give dig mulighed for – at fortælle din egen historie i et lyd-bearbejdet podcast format, som giver en særlig og intim oplevelse for dem, der lytter. Som deltager får du undervisning i ide-generering, storytelling og formgivning af din historie.

Lydoptagelsen tager udgangspunkt i samtale, moment-interview eller et færdigskrevet manuskript, alt efter hvor du selv er i processen.

REC 1920x1080 sommerH

Kurset vil munde ud i en bearbejdet lydfortælling på omkring 20-30 minutter, som kan publiceres, eller som du kan tage med dig og benytte til privat deling.

Sammen skaber vi en bid af et folkeligt lydarkiv til eftertiden, og du får pustet liv i din historiefortælling.

Tænk bare, når vi en dag skal fortælle om dengang, hvor en virus lukkede hele verden ned, og folk stod på altaner og sang ud i den blå luft for at være sammen hver for sig.

Eller dengang mormor og morfar mødte hinanden på ‘Dansetten’ i Tivoli til tonerne af Svend Lundvigs Palmehaveorkester.

Og hvordan det var at arbejde som typograf på Berlingske Tidende eller at være enlig mor og samtidig arbejde fuld tid.

Eller hvordan det var at arbejde på Helsingør Skibsværft i 1970’erne.

Og hvad var det lige med de der bilfrie søndage?

Vi bliver 10 deltagere i alt. I får på den første dag udleveret et program for ugen. Alle dage varer fra kl. 9.00 til ca. 15.30. Der vil være frokost kl. 12.00 og dagen afsluttes med kaffe og kage.

Vi vil i løbet af ugen inspirere jer til at dykke ned i jeres erindringer, ligesom vi vil introducere jer for fortællingens dynamik og komme med idéer og forslag til, hvordan I bedst kan få fortalt lige netop jeres historie. Vi vil også komme til at arbejde med lydmediets muligheder.

Vi har planlagt de første fem studieoptagelser om onsdagen og de resterende fem om torsdagen i den uge, vi er sammen.

Ugen igennem veksler mellem undervisning, øvelser og samtaler – samt ikke mindst erfaringsudveksling og hyggeligt samvær hen over en fælles frokost.

Aftenen kan bruges på at blive og arbejde selvstændigt på værkstedet, eller tage ud og besøge det lokale aften- og natteliv sammen, eller tage del i nogle af de mange sommeraktiviteter i Helsingør og omegn.

Hver aften er der Fællesspisning i Toldkammeret kl. 17.45 – tilmelding findes her på siden.

Mandag 10. juli kl. 9.00-15.30

Introduktion til storytelling, fortælleformer og lydmediets muligheder. Introduktion til auditive virkemidler. Walk and talk: Ideer til livsfortællinger. Afslutning på dagen med kaffe/the og kage i Toldkammerets gård.

Tirsdag 11. juli kl. 9.00-15.30: 

Udvikling af fortællingens form: idegenerering, erindrings-generering bl.a. ved hjælp af sanse øvelser og diverse skriveøvelser. Valg af form: Interview eller skrevet manuskript. Walk and talk: Udveksling af ideer.

Afslutning på dagen med kaffe/the og kage i Toldkammerets gård.

Onsdag 12. juli kl. 9.00-15.30: 

Studiedag 1: Forberedelse og optagelse af de første historier.

Afslutning på dagen med kaffe/the og kage i Toldkammerets gård.

Torsdag 13. juli kl. 9.00-15.30: 

Studiedag 2: Forberedelse og optagelse af historier.

Walk and talk i byen, anden aktivitet alt efter vejret.

Afslutning på dagen med kaffe/the og kage i Toldkammerets gård.

Fredag 14. juli kl. 9.00-15.30: 

Åbent værksted med mulighed for yderligere optagelser, snak med undervisere og/eller fælles aktivitet. Udvalgte historier fra ugen afspilles til fælles lytning. Således afsluttes dagen med kaffe/the og kage i Toldkammerets gård. Ugen evalueres i fællesskab.

radio

Alle kursister får deres historie med hjem som lydfil på en USB nøgle.

På sommerhøjskolen vil du ugen igennem blive fulgt af Irene Wendel Jørgensen og Thomas Bernsen, der også står for undervisningen. Til sammen udgør de en bred faglighed inden for undervisning, formidling, fortællekunst og lydproduktion.

230710 14 Irene Wndel Joergensen edited

Irene Wendel Jørgensen, er uddannet cand. mag i dansk og kvinde- og kønsforskning og er lektor og underviser i dansk i gymnasieskolen på CELF.

Irene har tidligere undervist på daghøjskole og aftenskole.

230710 14 Thomas Bernsen edited

Thomas Bernsen, er journalist og har i en lang årrække arbejdet som radio- og podcast-producent, vært og tilrettelægger.

Thomas har tidligere undervist skuespilelever på Scenekunstskolen i København i radioformidling og er i dag kursusleder på Podcastværkstedet på Toldkammeret i Helsingør samt vært på Lyttesalonerne samme sted.

Inden kursusstart

Det vil være en god idé at gøre sig overvejelser om, hvilke historier, temaer eller livsbegivenheder de vil fordybe sig i. Ingen tidligere erfaring med lydproduktion er nødvendig for at deltage.

Medbring:

Du skal medbringe egen computer eller det du foretrækker at skrive tekster på.

Tid

Mandag den 10. juli til fredag den 14. juli 2023. Alle dage fra kl. 9.00-15.30.

Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1 i Helsingør

Deltagerantal: Max 10 personer

Pris: 1530 kr. inkl. gebyr

Prisen inkluderer frokost, kaffe, the og kage ugen igennem. Kontakt os forud, hvis du er vegetar/veganer eller har allergier, vi skal tage hensyn til i forplejningen.

Overnatning

Som deltager på Toldkammerets sommerhøjskole har du mulighed for at gøre ugen til en ferieoplevelse og overnatte på Konventum i Helsingør til specialpris. Kontakt os senest 3 uger før start, hvis det har interesse.

Før kurset

  • Inden Sommerhøjskolen begynder, vil vi bede jer gøre jer nogle tanker om, hvilken historie/livsbegivenhed, I gerne vil fordybe jer i – og som vi skal optage.
  • Medbring egne hovedtelefoner og gerne noget til at tage noter på. Det kan være papir og blyant eller computer/iPad.
  • Inden kursusstart bedes I også downloade app’en DR lyd på jeres telefon. 
ship

Har du spørgsmål vedrørende sommerhøjskole-ugen, er du velkommen til at skrive til Irene Wendel iwjl@celf.dk eller Thomas Bernsenthomasbernsen47@gmail.com.

Det gælder også, hvis du er interesseret i at overnatte på Konventum i forbindelse med sommerhøjskolen, eller har særlige behov vedr. forplejningen.

Tips til din ferie

Går turen til Nordsjælland i ferien, så hent inspiration til seværdigheder, aktiviteter, events, overnatning og spisemuligheder lige her 

Dato: Mandag 10. juli – fredag 14. juli 2023

Tid: Alle dage kl. 9.00-15.30

Sted: Toldkammeret – Find vej
Havnepladsen 1, 3000 Helsingør

Pris: 1530 kr. inkl. frokost, kaffe, the og kage alle dage

Udsolgt.

Antal: Max 10 deltagere

Varighed: Dagligt 6,5 timer

Kategori: Lyd / Foredag

Square 1080x1080 sommerH
spisekammer logo

Fællesspisning alle hverdage

toldkammeret hjerte
NordeaFonden Logo Payoff Black RGB