
Queen Machine + Gasbox
På havnefronten – med Gasbox som opvarmning og Milling & Molbech som værter. Lørdag den 2. juli står i den absolutte rock-nostalgis tegn, når Queen Machine står klar til at forkæle publikum med legendariske Queens udødelige hits.
We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now, Somebody To Love… Listen af hits er så godt som uudtømmelig, og så er det jo godt, at natten er lys og lang i juli.
Gasbox starter festen
Allerede kl. 20.00 går et andet fejret band på den store scene på havnefronten foran Kulturværftet, når Gasbox træder op. Med stor respekt spiller og synger de sangene, som har gjort Gasolin til Danmarks største rockband gennem tiderne og ikke mindst Kim Larsen til en af de største danske kunstnere nogensinde.
Milling & Molbech er aftenens værter
Til at binde aftenen sammen har Kulturværftet entreret med de to musikelskere (og –nørder) der om nogen er inde i deres materiale, når vi taler musik og ikonisk musikhistorie. Henrik Milling og Nicolai Molbech, som mange vil kende fra bl.a. P4’s Fonk! Det er lørdag, og fra live funk-casten Let’s Groove, sørger for, at vi kommer musiksikkert gennem en festlig aften.
Om Queen Machine
Det startede med fem unge mænds passion for Queen, og ti år senere rejser Queen Machine land og rige rundt med et show, der både musikalsk og visuelt giver følelsen af være der selv – foran scenen på Wembley, dengang da Freddie, Brian, Roger og John regerede verden.
Queen Machine er tordnet gennem den danske live-scene, og i dag spiller bandet udsolgte koncerter på de største scener over hele landet. En vaskeægte succeshistorie, men bandet er dog på ingen måder mætte. Fulde af spillelyst og dedikation fortsætter de mod nye højdepunkter og udvikler konstant showet, så det bliver større, bedre og flottere.
I lighed med originalerne består Queen Machine af mesterlige musikere og ikke mindst en karismatisk frontmand. Storsyngende Bjarke Baisner er uden sammenligning Danmarks bedste, ja måske verdens bedste bud på Freddie Mercury.
Dato: Lørdag 2. juli
Tid: kl. 20.00
Døre: kl. 18.00
Sted: Kulturværftet på havnefronten
Pris: 295 kr.
Placering: Ståpladser – udendørs koncert
Kategori: Musik
Programmet
Kl. 18.00 – Koncertpladsen åbner
Kl. 20.00 – Gasbox
Kl. 22.00 – Queen Machine
Tilkøb: Mulighed for at købe kajplads og lægge egen båd til på koncertpladsen.

Betingelser
- Kajpladserne er kun for både der er minimum 10 meter – der gives ikke dispensation pga. sikkerhed
- Indsejlingen skal ske om eftermiddagen på koncertdagen fra kl. 13.30
- Udsejlingen skal ske senest den efterfølgende formiddag kl. 11.30
- Vi garanterer ikke udsyn til scenen fra jeres båd
- Der vil kun være begrænset adgang til el i havnen
- Alle ombord på båden skal have en gyldig koncertbillet
- Medbragt mad og drikke må nydes ombord på båden, men ikke medtages på koncertpladsen
Om Gasbox
Der er ingen tvivl om at Kim Larsen var hele Danmarks største og mest folkekære spillemand. I næsten 50 år spillede og sang Kim Larsen sig ind i danskernes hjerter – først med Gasolin’ i 70’erne, Bellami i 80’erne, Bell*Star i 90’erne og de sidste 24 år med Kjukken. Kim Larsen er den kunstner, der har spillet flest koncerter på dansk jord, og musikken lever videre.
Danmarks bedste Kim Larsen-sanger, René Hejdmann, både lyder som og ligner Kim Larsen på stemme og mimik i en sådan grad, at man tror, det er løgn. Med sig har han altid sine tre veloplagte og professionelle musikalske legekammerater, René Davidsen (lead-guitar), Jan O Thomassen (bas) og Johnny Kolstrup (trommer).

Kajpladser – sejl til koncert

Kom sejlende til koncerten i egen båd. Med en kajplads-billet kan I kaste fortøjningerne lige ved koncertpladsen og blive natten over i Helsingørs hyggelige havnemiljø. Jeres båd ligger lige ved siden af det historiske Kronborg Slot, og I kan gå direkte ind på koncertpladsen og deltage i festen – kajpladsen gælder til næste dag kl. 11.30.
Indsejlingen skal ske om eftermiddagen på koncertdagen fra kl. 13.30 og forudsætter en gyldig koncertbillet til alle ombord på båden.
I ugen op til koncerten vil I få tilsendt nærmere informationer om jeres anløb til koncertpladsen. For spørgsmål vedrørende havnen og anløb kontakt venligst Helsingør Havn på tlf. 2531 1080.
For spørgsmål vedrørende koncerten og adgang til pladsen kontakt venligst Kulturværftets Sekretariat på tlf. 41 86 99 12.


