Aflyses: Lennart Ginman feat. Maggie Björklund og Steen Rock
Oplev Lennart Ginmans nye trio live i et fascinerende mix af præsentisk elektronisk musik og jazz. En idérig eksperimentel techno, som balancerer mellem rørende minimal romantik og smadrede brutale lydflader. Mellem højstemthed og jordnær minimalisme. Mellem elektroniske sequencere og den 200 år gamle kontrabas.
Trioens filmiske musik klinger, som de store emotioner føles: en ukonventionel musikalsk cocktail af indre drømmestøj, bittersød pop, mørkemusik og eskapisme. En improviseret musikalsk udforskning uden for enhver antydning af genre. Som altid i Lennart Ginmans egen musik er den melankolske, depraverede og romantiske ‘sound’ det altid tilstedeværende dna. Et dna, som afspejler både Ginmans stærke finske rødder og hans danske opvækst. Tonen trækker tråde til Jan Johansson, Dubstep, Jean Sibelius og Björk.
Foruden Lennart Ginman på kontrabas og elektronik består trioen af Maggie Björklund på pedal Steel Guitar og Steen Rock på diverse DJ & tromme/beat-samplere. Björklund og Rock er begge i særklasse eminente musikere, og begge har de gang på gang beriget og overrasket kræsne lyttere verden over med hver deres helt unikke skabertalent og deres mod til at sprænge musikkens grænser.
Musikken er dugfriske og nyskrevne numre af Ginman. Kompositionerne føder musikalske ideer, som udvikler sig kollektivt og vokser frem i musikken mellem de tre musikere – måske som et lille repeteret og minimalistisk rytmisk mønster som over tid udvikler sig til et stærkt forrevet, manipuleret og abstrakt lydlandskab. Underlagt kompositionens egen logik vokser musikken frem, lader sig vende og dreje til nye klange og nye former og føjer sig naturligt til rækken af ukendte selvfølgeligheder. Overalt kan en melodistump bryde frem af disen, fange lytterens opmærksomhed og bære lytterens egne indre tekster og fantasier videre.
Lennart Ginman: Kontrabas & elektronik/keys
Maggie Björklund: Pedal Steel Guitar
Steen Rock: Beat engineer & DJ/Turntablist
Uddrag fra album 360
Følg artisten
Bemærk: koncerten aflyses pga. sygdom i orkestret. Billetkøbere har fået direkte besked.
Dato: Søndag 18. februar 2024
Sted: Toldkammeret – Find vej
Tid: kl. 16.00
Døre: kl. 15.30
Pris: 105 kr.
Placering: Unummererede siddepladser
Varighed: Ca. 90 min.
Kategori: Musik / Søndagsjazz

Koncerten er en del af Liveforbundet. Live-koncerter på abonnement.
Opret gratis bruger på liveforbundet.dk
Koncerten er en del af Liveforbundet. Live-koncerter på abonnement.
Opret gratis bruger på liveforbundet.dk
Kommende koncerter i Liveforbundet
-
Claire Kelly (US)
Tirsdag 1. april 2025
-
Ars Nova – Påskekoncert
Torsdag 10. april 2025 – Helsingør Domkirke
-
Familiekoncert: Strejf
Lørdag 19. april 2025
-
Rigmor
Tirsdag 22. april 2025 / Liveforbundet
-
Fräulein
Tirsdag 3. juni 2025 / Liveforbundet
-
D/troit
Torsdag 19. juni 2025 / Liveforbundet
-
Bo Evers Band
Torsdag 3. juli 2025 / Liveforbundet
-
Kayak
Torsdag 11. september 2025 / Liveforbundet
-
Ars Nova – Arvo Pärt Jubilæum
Lørdag 27. september 2025 – Helsingør Domkirke
-
Ki!
Onsdag 8. oktober 2025 / Liveforbundet
-
Mona Moroni
Torsdag 6. november 2025 / Liveforbundet