Klub Kattegatt (DK/SE)

Klub Kattegatt er mødet mellem dansk og svensk sangskriverkultur, hvor de to sprog sammen med nordisk folkemusik og visetradition går op i en højere enhed. I løbet af koncertaftenen skiftes de fire sangskrivere – Annika Fehling (SE), Anne Eltard (DK), Søren Krogh (DK) og Staffan Wester (SE) – til at tage den musikalske tete, mens de akkompagnerer hinanden hele vejen igennem koncerten.

Annika Fehling

(vokal/guitar) er en turnerende singer-songwriter bosat i Visby på den magiske ø Gotland. Med en passioneret og sjælfuld stemme vinder hun påskønnelse og nye fans over hele verden. Annika blev i 2019 udnævnt til Region Gotlands Kulturprisvinder og har til dato udgivet 14 album. Hun driver Visby Festival, Club Acoustic og Låtskrivar-Retreats og spiller derudover bl.a. i Annika Fehling Trio – A.F.T. med de anmelderroste albums In the Universe og Still på repertoiret. Annika er desuden en tredjedel af den gotlandske gruppe Glimra – to Ainbuskars og en Fehling.

Anne Eltard

(DK) (vokal/violin/guitar) er violinist, sanger, komponist og lydkunstner og har været aktiv inden for folkemusik i mere end 40 år, hvor hun med sin udtryksfulde og personlige stil blander påvirkninger fra nordisk folk, country, balkan og latin. Ofte er det med groove og beat i arrangementerne, hvor loops, bearbejdede lyde og violin med wha-wha pedal skaber et unikt udtryk. Anne har turneret i store dele af verden med sin musik og optrådt i TV og radio. Hun er desuden gæstemusiker på flere udgivelser.

Søren Krogh (DK)

(vokal/mandolin/guitar/bas) er troubadour. Han startede sin solokarriere i 1995 efter en årrække som musiker i diverse sammenhænge. Siden har han turneret flittigt og har udgivet 10 albums og en bog. Når Krogh indtager scenen, er det altid med den gode fortælling og kontakten med publikum i absolut fokus. ”Ingen sange uden historier, og ingen historier uden sange – så enkelt kan det vel siges”, siger Krogh. Han er gennem årene blev hædret med flere priser, bl.a. DMA Folk som Årets Sangskriver og som Årets Sanger. Da han modtog den sidste pris, udtalte han: ”Nu har jeg jo aldrig opfattet mig selv som sanger…”

Staffan Wester (SE)

(vokal/bas/guitar) fortsatte efter sin debut-EP Världen Får Vent under kunstnernavnet Wes. Han har skrevet og indspillet sange gennem årene på svensk og altid med teksten på forsædet. I efteråret 2021 udkom hans soloalbum Explosioner. I Wes’ tekstunivers kredser han om relationer, længsel, fortabelse og selve livet set fra et fremtidigt point of view.

Dato: Torsdag 16. november 2023

Tid: kl. 19.15

Døre: kl. 18.45

Sted: Toldkammeret – Find vej

Pris: 105 kr.

Varighed: Ca. 90 min.

Kategori: Musik

LF logo solo yellow

Koncerten er en del af Liveforbundet. Live-koncerter på abonnement.
Opret gratis bruger på liveforbundet.dk

spisekammer logo

Fællesspisning alle hverdage

toldkammeret hjerte
LF logo solo yellow

Kommende koncerter i Liveforbundet

Koncerten er en del af Liveforbundet. Live-koncerter på abonnement. Opret gratis bruger på liveforbundet.dk

SKF logo black slim

Koncerten er støttet af Statens Kunstfond

LF logo pos horisontal

Koncerten er en del af Liveforbundet