iomfro
Med udgangspunkt i familiechatten, graviditetstesten og en tur i Føtex skriver iomfro sange om klimaangst, karriereplaner og kærlighedskvaler. Om familiefødselsdage, medicinske aborter og forelskelse. Om mennesker med ord i ryggen og vrede i kæben, der har brug for at trække vejret, før de kan vende sig mod verden.
Med sine sange stiller iomfro en poetisk generations-diagnose om at være alvorligt følsom og tage følsomheden alvorligt. Om at have viljen til at løse klimakrisen, men samtidig frygte den. Om at være hovedkulds forelsket, men at være bange for at give sig hen. Om at have styrken til at få en abort, men være usikker på egen krop.
iomfro trækker både på hiphop-beatet, lejrbålsguitaren, 80’er-synths og dansable baslinjer. Det hele blandes sammen til et nærværende popunivers, hvor hendes karakteristiske stemme bevæger sig blidt hen over de eftertænksomme melodier.
Siden udgivelsen af debut-ep’en føler for meget har iomfro markeret sig som en sangskriver og performer med poppoetisk nærvær. Bag de underfundige tekster og ørehængende melodier står 26-årige Alma Kjær Agergaard. Hun synger om at føle for meget og føle, at andre siger én for lidt. iomfro skriver sig direkte ind i generation z og sætter ord på relaterbare emner – alt sammen pakket ind i et iscenesat uperfekt og bevidst tilfældigt udtryk.
Om iomfro


iomfros karakteristiske vokal og sangskrivning så første gang dagens lys, da hun udgav første track fra single-trilogien føler for meget I i 2021 – en EP, der høstede stor ros fra bl.a. Politiken, Soundvenue, GAFFA og Heartbeats.
Hun afsluttede i efteråret 2022 sin anden single-trilogi føler for meget II med den eftertænksomme ballade ”9 år” – en reflektion over ’First World problems’ og en lidt for lykkelig barndom med referencer til Sylvia Plaths mesterværk Glasklokken. iomfro var i den forbindelse i Kulturen på P1, gæstede Kunsthal Charlottenborg med en performance og talk om musikvideoæstetik og blev nr. 1 på P3’s Upcomingliste.
I 2022 turnerede iomfro også landet rundt, bl.a. som support for både HUGORM og PATINA. I foråret 2023 udgav iomfro singlen ”Weekend”, som bl.a. blev rost af Politikens musikredaktør Simon Lund og er i fast rotation på P6 Beat. I forbindelse med udgivelsen gav iomfro interview på P3.
Dato: Tirsdag 23. januar 2024
Sted: Toldkammeret- Find vej
Tid: kl. 19.15
Døre: kl. 18.45
Pris: 105 kr.
Varighed: ca. 1,5 time
Kategori: Musik
Koncerten er en del af Liveforbundet. Live-koncerter på abonnement.
Opret gratis bruger på liveforbundet.dk
Koncerten er en del af Liveforbundet. Live-koncerter på abonnement.
Opret gratis bruger på liveforbundet.dk
Kommende koncerter i Liveforbundet
-
Albi & The Wolves (NZ)
Torsdag 11. juni 2026
-
Sandløber
Torsdag 25. juni 2026 – koncert i gårdem
-
Kokomo Kings (SE)
Torsdag den 2. juli 2026
-
Randi Laubek
Torsdag 9. juli 2026
-
Kolonien (SE)
Torsdag 16. juli 2026
-
Baskery (SE)
Torsdag den 23. juli 2026
-
Absurd
Torsdag 13. august 2026
-
Fríða Saiya (FO)
Tirsdag den 25. august 2026
-
Vilma Crow
Torsdag 15. oktober 2026

















