INFO

  • Pris: 495 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet, Havnefronten
    Allegade 2
    3000 Helsingør
  • Tid: 18. Juni 2022 20.00
  • Døre åbner: Kl. 18.00
  • Kategori: Koncerter

The Cardigans


Status 12. maj: Koncert med The Cardigans udsættes til 18. juni 2022

Med de gældende retningslinjer for afholdelse af udendørskoncerter for sommeren 2021 bliver det desværre ikke muligt at gennemføre koncerten med The Cardigans den 19. juni i år på havnefronten foran Kulturværftet. Koncerten udsættes derfor til den 18. juni 2022.

”Vi havde til det sidste håbet på, at vi kunne afvikle koncerten med dansk og svensk publikum på havnefronten foran Kulturværftet. Vi håber meget, at de mange, der har købt billet til koncert såvel som til kajplads, vil beholde billetterne og ellers sætte et stort kryds i kalenderen til næste års helt store sommerkoncert under åben himmel, siger Rasmus Schrøder, musikredaktør, Kulturværftet.


Alle koncertbilletter samt kajpladsbilletter vil fortsat være gyldige til den nye dato. 

Billetkøbere har fået direkte besked via sms og e-mail. Se e-mail her


Info: Udendørs koncert på havnefronten / ståpladser / Mulighed for at købe mad på pladsen / Mulighed for at købe kajplads og lægge til på koncertpladsen 


De står bag verdenshit som Lovefool, Erase/Rewind og My Favorite Game. Til sommer lægger de svenske popikoner fra The Cardigans vejen forbi Helsingør og giver koncert på pladsen foran Kulturværftet.

Inden det svenske rockband The Cardigans for alvor brød gennem lydmuren med verdenshittet Lovefool i midten af 1990’erne, havde de allerede opnået solid stjernestatus i hjemlandet. Bl.a. modtog de Årets Bedste Album af Sveriges dengang førende musikmagasin for debutalbummet Emmerdale fra 1994. Bandet blev i sin tid dannet af de to heavy metal-freaks guitarist Peter Svensson og bassist Magnus Sveningsson. De kendte sangerinden Nina Persson fra en kunstskole og tilbød hende at være med i deres musikalske projekt. Siden kom trommeslager Bengt Lagerberg og Lars-Olof Johansson også med, og The Cardigans var en realitet.

Soundtracks til film og tv

Stille og roligt fik The Cardigans stor anerkendelse i USA, og gruppens tredje album ‘First Band On The Moon’ opnåede en amerikansk guldplade. Med Lovefool som en del af soundtracket til filmklassikeren Romeo + Juliet blev placeringerne på alverdens hitlister for alvor cementeret. Det hjalp sikkert også på især den amerikanske succes, at svenskerne var med i et afsnit af ungdomsserien Beverly Hills 90210.

Siden fulgte succes-albummet Gran Turismo i 1998 med hits som Erase/Rewind og My Favourite Game, der også blev internationale succeser, og mange vil sikkert også huske bandets coverudgave af Talking Heads-nummeret Burning Down The House med den britiske sanger Tom Jones. Ved udgangen af 1990’erne havde The Cardigans for længst markeret sig som et af årtiets største musikikoner.

Fra USA-hits til americana

Derefter var der stille om gruppen i fem år, indtil Long Gone Before Daylight udkom i 2003. Her viste gruppen en helt ny, mere afdæmpet americana lyd, som forsanger Nina Persson stille og rolig havde udforsket i et soloprojekt i den lange pause. På sit seneste album, ‘Super Extra Gravity’, skiftede The Cardigans endnu en gang stilretning hen imod en mere simpel og rå garage rock-lyd.


KAJPLADSER – SEJL TIL KONCERT

Kom sejlende til koncerten i egen båd. Med en kajplads-billet kan I kaste fortøjningerne lige ved koncertpladsen og blive natten over i Helsingørs hyggelige havnemiljø. Jeres båd ligger lige ved siden af det historiske Kronborg Slot, og I kan gå direkte ind på koncertpladsen og deltage i festen – kajpladsen gælder til næste dag kl. 11.30.

Indsejlingen skal ske om eftermiddagen på koncertdagen fra kl. 13.30 og forudsætter en gyldig koncertbillet til alle ombord på båden.

BETINGELSER FOR KAJPLADS-BILLETTER

  • Kajpladserne er kun for både der er minimum 10 meter – der gives ikke dispensation pga. sikkerhed
  • Hvis din båd er mere end 30 m, skal du kontakte Kulturværftets Sekretariat på tlf. 41 86 99 12
  • Indsejlingen skal ske om eftermiddagen på koncertdagen fra kl. 13.30
  • Udsejlingen skal ske senest den efterfølgende formiddag kl. 11.30
  • Vi garanterer ikke udsyn til scenen fra jeres båd
  • Der vil kun være begrænset adgang til el i havnen
  • Alle ombord på båden skal have en gyldig koncertbillet
  • Medbragt mad og drikke må nydes ombord på båden, men ikke på koncertpladsen

I ugen op til koncerten vil I få tilsendt nærmere informationer om jeres anløb til koncertpladsen. For spørgsmål vedrørende havnen og anløb kontakt venligst Helsingør Havn på tlf. 2531 1080.

For spørgsmål vedrørende koncerten og adgang til pladsen kontakt venligst Kulturværftets Sekretariat på tlf. 41 86 99 12.

 


Vi åbner igen torsdag den 6. maj!

I Toldkammeret er der igen mad på menuen og fællesskaber både indenfor og ude i vores hyggelige gård.

Kulturværftet kan du opleve såvel modige, spirende artister som vaske-ægte musikalske verdensstjerner.

Læs mere på kuto.dk/sikkerhed om hvordan vi håndterer sikkerheden i vores huse og sikrer dig et godt og trygt kulturbesøg.  

Har du spørgsmål til et arrangement eller andet vedr. dit besøg hos os, er du velkommen til at kontakte os på info@kuto.dk

  • Arrangeret af:
  • Arrangeret af:
  • Støttet af: