
Sommerkoncert: Vilma
Med begge ben på jorden og i et melodiøst popunivers, synger VILMA i sine dansksprogede sange om kærligheden til de ting, som betyder noget for hende.
I sangskrivningen forsøger hun at gøre op med den jyske tendens som er, at man ikke snakker for meget om sine følelser. Derfor slipper hun nu alle følelserne fri og fortæller ærligt og kærligt om historier fra sit eget personlige følelseskammer.