
Fællessang med hjerte, humor og nye nuancer. Syng med, mærk det – og oplev de sange, der binder os sammen.


Fællessang med hjerte, humor og nye nuancer. Syng med, mærk det – og oplev de sange, der binder os sammen.
Her mødes Grundtvig og Medina. Salmer og pop. Det velkendte og det overraskende. Alt sammen bundet sammen af nærvær, nysgerrighed og en ægte kærlighed til musikken.
Katrine Muff og Mathias Hammer er blandt Danmarks stærkeste formidlere af fællessang. Med baggrund i både tv, radio og koncertscener har de gennem årene gjort den danske sangtradition levende og relevant for et bredt publikum. Sammen står de også bag radioprogrammet Sangbogen med Muff og Hammer, hvor de udforsker sangskatten med både dybde og legelyst – og insisterer på, at fællessang kan være langt mere end det, vi allerede kender.
På scenen smitter deres energi. Det er varmt, uformelt og fuld af overraskelser. Med Who Killed Bambis stemningsfulde strygerarrangementer får sangene nyt liv – større, rigere og mere rørende.
Glæd dig til en eftermiddag, hvor du både synger med, lytter med og opdager nye sider af de sange, der følger os gennem livet.
Spisehuset byder på mad før arrangementet.
Se udvalget og bestil sammen med billetter eller via din billet-profil, hvis du allerede har købt billetter.
Maden serveres 1,5 time før arrangementet starter.
