Søndagsjazz: Rumpistol Ensemble

Rumpistol startede sin karriere som en anerkendt solo-artist, der skabte detaljerede elektroniske værker og fremførte shows over hele verden. De seneste år har han dog sat tempoet ned og opsøger i stedet samarbejdspartnere fra både jazzmusikken og den klassiske musiks verden, hvilket har ført til mere arbejde med organisk instrumentation og improvisation.

Dette har både trådt i kraft i Rumpistols arbejde i det prisvindende, roots-orienterede band Kalaha, men nu også i hans sekspersoners Rumpistol Ensemble, som karakteriseres af dets meditative og cinematiske udtryk på grænsen mellem ambient, jazz- og neoklassisk musik.

I stil med komponister som Nils Frahm og Max Richter er melodierne meget fremtrædende og produktionen er stadig rendyrket Rumpistol, men denne gang giver Jens B. Christiansen mere plads til de individuelle musikeres inputs til hans post-katastrofiske arbejde.

På Isola optræder Rumpistols ensemble fra After The Flood, bestående af Line Felding (Cody) på cello, Maria Jagd (Kira Skov) på violin og Kristian Hoffmann (Be Svendsen) på lapsteel guitar. Denne gang har han desuden udvidet gruppen og teamet op med Emil De Waal (Kalaha) på trommer og Jonathan Bremer (Bremer/McCoy) på contrabas, som begge skubber musikken i en mere jazzet retning.

Derudover forekommer der en række gæsteoptrædener på Isola, som genkendes fra hver deres felt inden for musik: Tobias Elof tilføjer ukulele-magi på numrene ”Jossi”, ”Isola” og ”Memento Mori”, imens den klassiske sangerinde Nina Smidth-Brewer puster liv i ”Isola”, ”Memento Mori” og ”Løvfald”. Folk-sangerinden Jullie Hjetlands vokal kan høres på “Slumre Sløjfer”, imens spøgelset af popsangerinden Kill J er at finde på afslutningsnummeret ”New Beginning”.

Isola er det latinske ord for ø og desuden et spil på ordet ’isolation’ og den indelukkethed, som verden og mennesket har følt de seneste år. Albummet og dets sangtitler er en hyldest til naturlige fænomener.


Dato: Søndag 27. november 2022

Tid: kl. 16.00

Døre: kl. 15.30

Sted: Toldkammeret – Find vej

Pris: 135 kr.

Varighed: ca. 60 min

Placering: Unummererede siddepladser ved caféborde

Caféen er åben og der kan købes varme og kolde drikkevarer samt lidt snacks

Kategori: Musik / Søndagsjazz

Prøv også:

    No posts

Koncerten er støttet af

SKF logo black slim

En del af Liveforbundet

LF logo pos horisontal