Drømmer du om at stå på den store livescene? Eller kender du en der har, hvad der skal til for at vinde ’X Factor’?

Så har du nu muligheden for at få testet sangtalentet, når ’X Factor’ laver pop-up casting på Toldkammeret mandag den 6. maj.

På Kulturværftet og i Toldkammeret kan man i forvejen opleve masser af musikalsk vækstlag, talenter og ildsjæle til fx Open Mic, Mandagsjam og til Popkorn Nordic, så vi glæder os til også at byde X Factor og ikke mindst mulige kommende deltagere indenfor.

Pop-up casting er en uformel casting, hvor du blot skal komme som du er.

Du skal ikke synge foran dommertrioen, du kender fra TV, men du bliver mødt af X Factors dygtige castere. Du skal som minimum synge et vers og et omkvæd af en sang, som bliver filmet til intern brug.

Hvis du imponerer casterne, får du chancen for at synge foran dommertrioen til auditions i efteråret. Du springer altså over de officielle precastings, som foregår i København og Aarhus, hvis du kommer til en pop-up casting.

Pop-up casting er for alle. Uanset om du er vant til at stå på en scene, eller kun er vant til at synge i badet, er du velkommen til at kigge forbi X Factors pop-up casting og få en snak med X Factor-casterne.

Tid & sted:

6. maj 2024 – Helsingør

  • Toldkammeret
  • Havnepladsen 1
  • 3000 Helsingør
  • Kl. 13-18

Læs mere her Sådan melder du dig til ‘X Factor’ 2025 – TV 2

KV LOGO POS
HK LOGO sort