Swingdans på Kajen

  “It Don’t Mean A Thing – If It Ain’ t Got That Swing”

Lørdag den 8. juni vil ekkoet fra Ellington og alle de andre store swing-komponister igen kunne høres og ikke mindst danses til på Kulturværftet.

Vi omdanner Store Scene til et kæmpe dansegulv og danser lindy hop-swingdans til tonerne fra orkesteret The Jelly Rolls og til DJ-musik.

Miranda og Eiki fra swingdanseforeningen Swingshoes giver en introduktion til lindy hop-swingdans. De er nogle af bedste swingdansere, vi har herhjemme, og de har begge undervist på internationalt niveau. Sammen vil de sørge for, at alle grundtrin er på plads, så alle kan være med, inden det går løs med live musik og DJ. Så på med dine “Shiny Stockings – Straighten Up And Fly Right – If You Don’t  Get Around Much Anymore”…

Aftenens liveband The Jelly Rolls er et swing-ensemble på seks musikere, der alle er dybt forankret ​​i vintage-swingmusik fra 1930’erne.

Selvom bandet henter inspiration fra den anerkendte pianist Jelly Roll Morton, er deres unikke bidrag til genren præget af en sofistikeret udforskning af swing-æraen.

The Jelly Rolls’ musik fremkalder ånden fra 1930’erne og en følelse af nostalgi, samtidig med at de giver publikum et indblik i den kulturelle betydning af denne genre.

 The Jelly Rolls består af
– Asta Thorboe : Vokal
– Mads Tuxen : Tenor Sax
– Søren Christensen : Piano
– Daniel Rodrigues : Guitar
– Bjarne Larsen : Upright Bass
– Péter Horváth : Trommer

Dato: Lørdag 8. juni 2024

Sted: Kulturværftet – Find vej

Tid: kl. 19.00 – Se program her

Døre: kl. 18.45

Pris: 225 kr.

Placering: Dansepladser men også mulighed for at sidde ned

Aftenens vært: Thomas Bernsen

Kategori: Dans

Swing-æraen – give happy feet a chance – to dance…

Swingmusikken blev for alvor udbredt i slut 1930’erne og starten af 1940’erne. I denne periode rejste mange musikere fra de musikalske metropoler New Orleans og Chicago til New York pga. den voksende efterspørgsel på orkestre, der kunne spille New Yorks dansehaller op.

Aften efter aften fyldtes byernes dansesteder af festglade mennesker, der var kommet for at danse og blive underholdt. Det gjaldt især Savoy Ballroom, der lå i Harlem-kvarteret, og som blev et populært dansested i New York og en del af den afroamerikanske kultur.

Swingtidens dansekultur voksede enormt i denne periode og både charleston og lindy hop lever i dag i bedste velgående.

Under Anden Verdenskrig blev swingmusik og -dans til et slags demokratisk statement i modsætning til nazisternes autoritære styre og censurerede kulturliv. Følelsen af uformelt fællesskab, frihed og livsglæde, som man forbandt med musikken og den festlige swingdans, blev symbol på den frihed, man kæmpede for. 

PROGRAM

19.00Store scene åbner til DJ Swing-musik
19.15Velkomst og swingundervisning ved Swing Shoes
20.00DJ – Swing musik
20.30Live musik – Jelly Rolls 1. sæt
21.30Pause – Social Demo ved Monica og Eiki fra Swing Shoes
21.50 Live musik – Jelly Rolls  2. sæt
22.50DJ – Swing musik
23.30Tak for i aften

DANS DANS DANS

SKF logo black slim