Skab din verden: Skriv selv
Har du lyst til at komme i gang med at skrive og få ideer? På denne skrive-workshop for børn og unge lærer du bl.a., hvordan du skaber og skruer op og ned for spænding, konflikt og intensitet i dine tekster.
Kom med ind i en verden af fantasi og fremtid med vores spændende kreative skrive-workshop. Vi dykker ned i de uendelige muligheder inden for sci-fi og fantasy-genrerne, og gennem sjove øvelser og opgaver skaber du din egen unikke verden, karakterer og eventyr. Brug fantasien og digt spændende historier, uanset om du synes, at det skal handle om futuristiske teknologier eller magiske riger.

Om Margrethe Sørensen
Margrethe (de/hun/han) er bosat i København og ser sig selv som en kunstnerisk blæksprutte. Margrethe er både tegneserietegner, billedkunstner, digter, redaktør og underviser, der brænder for at give kærligheden for kunsten og verdenen videre til folk i alle aldre.
Margrethe er studerende på BGK Artlab i Toldkammeret i Helsingør. Deres personlige kunst udforsker forhold mellem queerness, fortælling og natur.
Datoer: Lørdag 27. januar 2024
Lørdag 24. februar 2024
Lørdag 23. marts 2024
Varighed: Alle dage kl. 11.00-14.00
Pris: 50 kr.
Sted: Kulturværftet / Krydsfeltet – Find vej
Du finder Krydsfeltet ved at gå ind af Kulturværftets hovedindgang og derefter til venstre og op ad en lille trappe.
Døre: kl. 10.45
Alder: 10-14 år
Max 10 deltagere
Underviser: Margrethe Sørensen
Kategori: Workshop


