Radio Merkur

Radio Merkur består af Nikolaj Wolf på kontrabas, M.C. Hansen på guitar, Jens Jepsen på guitar og Jacob Chano på keyboards og trommer, og som band leverer de charmerende popsange og gode, gammeldags røverhistorier.

De byder på sange, der rører publikum, og tekster der går rent ind i de eviggyldige overvejelser om livet og kærligheden og meningen med det hele – båret af en solid sans for den fængende melodi og en ukuelig tro på, at det hele nok skal gå, selv om livet ikke altid bliver som planlagt. Det er er håb og optimisme, der bærer melodierne, når de fire herrer filterløst og upoleret finder rytmen i den bløde kontrabas og guitarernes strengespil.

Radio Merkur live er en livsbekræftende oplevelse med smil, varm stemning og et fællesskab på scenen, der spreder sig blandt publikum. Det hele er båret af en smittende spilleglæde, og deres ”Spillemands Svanesang”, har et omkvæd, der lige så godt kunne have været bandets motto: ”Syng med, hæng på, spil løs”.

Dato: Torsdag 28. juli

Tid: kl. 20.00

Døre: kl. 19.00

Sted: Toldkammeret

Pris: Fri entré – ingen tilmelding

Placering: Udendørs koncert i gården / Unummererede pladser

Kategori: Musik / Passage Festival

Vil du spise med?

Buffet 100 kr.

Image

Arrangementet er støttet af

Image

Præsenteres i samarbejde med Passage Festival

passage logo