Pind, Hækkerup & Kaster
Talkshow om politik og mennesker
Der er politisk indsigt og underholdning i topklasse, når de to tidligere studiekammerater og justitsministre Søren Pind og Nick Hækkerup besøger Kulturværftet til et talkshow med journalisten Søren Kaster.
År efter år har de begejstret publikum i et propfyldt telt på Folkemødet med deres hudløst ærlige og underholdende samtale om dansk politik – både forsider og bagsider. Nu tager de for første gang ud i landet.
Venstremanden Søren Pind og socialdemokraten Nick Hækkerup har begge forladt deres poster i politik, men bestemt ikke mistet deres skarpe viden og indsigt om dansk politik og politikere, som de gerne deler ud af. Det handler først og fremmest om de aktuelle politiske dagsordener, men også om de menneskelige og personlige udfordringer man møder som politiker.
Med plads til erkendelser fra Pind og Hækkerups mangeårige karrierer i dansk politik er
Pind og Hækkerups samtale både berigende og befriende, fordi den også er fyldt med humor, drillerier og selvindsigt. Gang på gang har publikum kigget forbavset og tænkt ”Det sagde de ikke”, men det gjorde de! Og de vil helt sikkert overraske igen.
Søren Kaster er garant for, at der bliver svaret på alle spørgsmål – og at publikum kan gå hjem med både smil på læben og bevidstheden om at være blevet lidt klogere på dansk politik.
Følg
Følg
Følg
Dato: Torsdag 11. april 2024
Sted: Kulturværftet – Find vej
Tid: kl. 19.00
Døre: kl. 18.00
Pris: 170 kr.
Varighed: Ca. 2 timer
Placering: Unummererede siddepladser
Kategori: Foredrag og debat