Film & Folk: Organiseret vildskab

I Danmark er biodiversiteten faldet drastisk, og vi har meget lidt vild natur tilbage. Betyder det noget – og hvad skal vi i givet fald gøre ved det? Se Phie Ambos nyeste dokumentarfilm Organiseret vildskab med introduktion ved Christian Rørdam fra Danmarks Naturfredningsforening og debat om, hvordan vi passer på naturen her i vores egen kommune.

Danmark er, næstefter Bangladesh, det meste opdyrkede land i verden. Det kan ses på vores biodiversitet, som er styrtdykket siden 1980´erne. Vi har faktisk under to procent vild natur tilbage i Danmark, og mange steder har man besluttet sig for, at nu skal der gøres noget ved det.

plakat

Organiseret vildskab, instruktør Phie Ambo, Danmark, 2022, 56 min.


I fire år har dokumentaristen Phie Ambo fulgt det store rewildingprojekt i Hammer Bakker i Nordjylland. Et stort område med produktionsskov skal omdannes til vild natur med græssere, sommerfugle og måske endda et par kongeørne. Men hvordan gør man noget vildt, som har været tæmmet så længe? Og hvor vildt må det egentlig blive? Organiseret vildskab handler om, hvordan vi kan redde stumperne af den danske natur, og hvordan vi mennesker kan indgå i den store fortælling, som er naturens.

Organiseret vildskab taler direkte ind i en meget aktuel debat. ’Rewilding’ er et nyt begreb, som danskerne skal forholde sig til i takt med, at regeringen udfolder projektet om 15 planlagte naturnaturnationalparker rundt om i landet frem mod 2024 – heriblandt Nationalpark Hellebæk Skov og Teglstrup hegn. Målet er i alt 60.000 ha vild natur. Henover de næste år vil der blive etableret naturnationalparker, hvor både forskere, de landsdækkende interesseorganisationer og lokale brugere vil blive involveret i planlægningsfasen.

Phie Ambo har i Organiseret vildskab fulgt det, man kunne fristes til at kalde en ’prøvekanin’ på en naturnationalpark i Hammer Bakker, uden at den dog er det. Det er et stykke land i Aalborg Kommune, som blev købt af Den Danske Naturfond i 2018, og som på det tidspunkt mest var bevokset med tætte nåletræsplantager. Men der fandtes også rester af tidligere tiders naturlige løvskove, heder og overdrev.

Selv siger instruktøren, der tidligere har lavet flere prisvindende dokumentarfilm:

”Lige nu er mange af os optagede af, hvad vi kan gøre for den skrantende natur i Danmark, og der er masser af gode viljer. Danskerne er stille og roligt ved at lære nye begreber som ’biodiversitetskrise’ og ’plantageskov’. Men når først ideerne skal udføres, er det straks sværere, fordi vi som mennesker ikke bryder os om hverken forandring eller afgivelse af territorier. Samtidig tror jeg, at det er vigtigt at lade alle de forskellige synspunkter, i forhold til rewilding, komme frem, så de mange mennesker, der bekymrer sig om forandringen også kan følge med i processen.”


Visningen af Organiseret vildskab indledes med en introduktion ved formand for Dannmarks Naturfredningsforening, Helsingør, Christian Rørdam. Efter filmen vil der være tid til spørgsmål og debat. Filmen vises som en del af aktiviteterne i Klimauge 37 i Helsingør.

Læs mere om planerne for naturnationalparker, heriblandt Nationalpark Hellebæk Skov og Teglstrup hegn: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturnationalparker/

Arrangementet er en del af aktiviteterne i Klimauge 37 i Helsingør.

Se mere her: www.helsingor.dk/klimauge

Invitation til De Grønne Fællesskabere

Logo fisk tekst

Dato: Onsdag 13. september 2023

Sted: Kulturværftet – Find vej
Filmen vises på Lille Scene

Tid: kl. 19.00

Døre: kl. kl. 18.30

Pris: 85 kr.

Varighed: Ca. 2 timer

Kategori: Film

Film & Folk er et fast filmformat på Kulturværftet, hvor du kan opleve både spillefilm, aktuelle dokumentarfilm, foredrag og snak med forskellige filmfolk.

spisekammer logo

Fællesspisning alle hverdage

toldkammeret hjerte

Mere Film og litteratur

Film & Fritter
Film & Fritter
Onsdag 28. januar 2026
Film & Fritter
Film & Fritter
Onsdag 25. februar 2026
Film & Fritter
Film & Fritter
Onsdag 25. marts 2026
Film & Fritter
Film & Fritter
Onsdag 29. april 2026
Film & Fritter
Film & Fritter
Onsdag 27. maj 2026