Forårsudstilling for ung kunst i Krydsfeltet

Den 15. marts slår en generation af unge kunstnere dørene op for en ny Forårsudstilling, skabt ud fra ønsket om at lave et visuelt community for unge, uden for den etablerede kunstscene eller de professionelle kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Den unge kunstnerdrevne Forårsudstilling ønsker at synliggøre betydningen af autonome udstillingsmuligheder, som kan hacke eksisterende meningssystemer og normer for de traditionsrige og velkendte Forårsudstillinger.

De udstillende kunstnere har derfor ikke nødvendigvis tidligere udstillingserfaring, eller er udvalgt på baggrund af anden kulturel og kunstnerisk bias.

Som et demokratisk redskab hylder denne udstilling fællesskabet og det analoge møde mellem unge kunstnere. Forårsudstillingen for ung kunst i Krydsfeltet ønsker at bidrage til en kollektiv tro på, at et safe space for en spirende kunstnerisk undergrund i Helsingør, har set dagens lys.

Udstillingen modtog over 100 værker, hvoraf 15 unge kunstnere mellem 18-30 år er udvalgt. Forårsudstillingen er kurateret af Hannah Rebecca Raskin Teplin.

Plakat

Forårsudstilling 2024

Krydsfeltet i Kulturværftet
Allegade 2, Helsingør

Fernisering:
Fredag 15. marts 2024 kl. 18:00, med snacks, drikkevarer og dj (tba)

Periode:
15. – 22. marts 2024

Åbningstider:

Man-Fre: 10:00 – 18:00
Lør-Søn: 11:00 – 16:00

De udstillende kunstnere er 🖤

Andreas Juul Blinkenberg
Anna Mariegaard
Anton Lillerup-Rasmussen
Amanda Krægpøth
Arzu
Freja Lauth
Hélène Csiky
Marcus Hjalager
Marius Moldt Kure
Mathilde Vogel
Mia Luckow
Mira Bella Brandt-Sørensen
Olivia Gammelgaard Terpet
Stefanus Zoe Iwanus
Sylvester Klecka Luxenburger

Juryen:

August Dyre Christensen

20 år (de/han/hende/den)

August har lige nu sabbatår og er særligt optaget af sociale og seksuelle relationer og tilknytningsmønstre. Kunstnerisk får dette udtryk i maleri, skulptur, animation og performancekunst.

Hannah Rebecca Raskin Teplin

20 år (hun/hende)

Hannah har lige nu sabbat år, men har i flere år haft fokus på performance, digital- og installationskunst. Hannah undersøger grænserne mellem digital og rumlig kunst, med særlig interesse for at undersøge dualiteter, humor og magtforhold. Derudover har Hannah i flere år været ivrig kulturskaber i foreningen Lopper og Lyrik.

Andreas Fuhrmann

22 år (han/de)

Andreas læser engelsk på universitetet med bifag i kunsthistorie og museologi, og er i sit eget forfatterskab optaget af poesi, noveller og litterær teori. Han er særlig optaget af litterær kunst og skriftlige udtryk, queer og det formbrydende.

Elo Salto

23 år (de/dem)

Elo er uddannet cykelmekaniker og har sit kunstneriske fokus rettet mod at bearbejde og undersøge verden med et norm- og samfundskritisk blik. Gennem et bredt spænd af medier udforsker Elo queerkultur og sårbarhed.

Anna Holm Donatzky

21 år (hun/hende)

Anna har lige nu sabbat år og er en ildsjæl og bannerfører for unges lige adgang til kunst og kultur. Hun har flere års erfaring med at afholde kulturelle og kunstneriske begivenheder, ikke mindst i regi af foreningen Lopper og Lyrik. Anna har i det seneste arbejdet meget med analog og digital fotografi og er for tiden optaget af Materialeundersøgelser indenfor cyanotype og tekstil.

Melanie Larsen

23 år (hun/hende)

Melanie læser jura på universitetet og er en ung dansk-russisk kunstner som er optaget af maleri. I gennem sin kunst reflekterer og undersøger hun sit liv, gennem mytiske fortællinger og symboler fra Rusland. Melanie præges især af hendes nationalitetskonflikt med de politiske konflikter i hendes opvækst. Melanie er optaget af at beskrive det uforklarlige og det usagte.