Film: Lad elven leve
Kulturværftet og NORD 2023 præsenterer det samiske drama ‘Lad elven leve’ – en film om kampen for samernes rettigheder
‘Lad elven leve’ er ikke bare et medrivende drama om en ung kvindes sociale vækkelse, den er også et eksempel på de nye perspektiver, der i disse år redefinerer filmlandskabet.
Den unge Ester Isaksen (Ella Marie Hætta Isaksen) ankommer til sin hjemby Alta i 1979, hvor hendes mor Marit (Marie Kvernmo) og stedfaren Stein (Finn Arve Sørbøe) stadig bor i barndomshjemmet. Ester får arbejde som lærervikar og opdager hurtigt, at hun må skjule sine samiske aner, hvis hun vil undgå at blive udsat for samme fordomme og chikane, som hendes folk har måtte leve under i årtier.
Hendes fætter Mihkkal (Gard Emil) nægter imidlertid at lade sig assimilere, sådan som Esters familie og mange andre før dem har følt sig nødsaget til. Og da han tager Ester med til en samisk demonstration mod en kommende dæmning, der vil afskære same-bygden Máze fra sin livsnerve, elven, indser Ester, at hun ikke længere kan leve i fornægtelse. Sammen med Mihkkal tager hun kampen op for at stoppe dæmningen – en kamp, der får konsekvenser både i familien, på arbejdspladsen og i den større offentlighed.
”Ole Giævers drama Lad elven leve er en gribende personlig fortælling, der foregår blandt norske samer og rummer højaktuel spejling af store spørgsmål om diskrimination og identitet.”
Ellos eatnu – La elva leve, Instruktør Ole Giæver, Norge, Finland/2023, 118 minutter
BEMÆRK: Filmen vises med engelske undertekster.
Se trailer
Arrangementet er en del af aktiviteterne i Klimauge 37 i Helsingør.
Se mere her: www.helsingor.dk/klimauge
Invitation til De Grønne Fællesskabere