Kulturen bør gå forrest i den åndelige oprustning og skabe den i fællesskab med vores nordiske naboer

Debatindlæg af Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet bragt i Politiken, 18. april 2025

Den militære oprustning skal ikke stå alene. Sådan har det af flere omgange lydt fra Regeringen i de sidste uger. Senest, da kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) medvirkede i Ring til Regeringen på P1, hvor han gentog sin efterhånden faste vending om, at det er tid til kulturel oprustning.

For to uger siden sendte TV2 programmet ‘Verden i opbrud – Danmark samles’, hvor en lang række politikere og eksperter svarede på borgernes spørgsmål om den nye verdensorden.

Da en borger spurgte, hvad den almindelige dansker kan gøre, svarede statsminister Mette Frederiksen, at det er tid til “åndelig oprustning”. Det har statsministeren tidligere udtalt, både i aviser og podcasts, og det er en fantastisk nyhed, at vi ser en så klar kulturpolitisk udmelding fra vores statsminister og regering i en tid, der, forståeligt nok, handler meget om krudt og kanoner.

Men det store spørgsmål er, hvordan vi definerer og eksekverer statsministerens idé?

For det første er det på tide, at kulturen går forrest i den åndelige og kulturelle oprustning. I disse tider står det klart, at kulturen har et formål, der er større end kulturen selv. Russerne går målrettet efter at bombe ukrainsk kultur, ligesom de spreder fake news via sociale medier i et målrettet forsøg på at destabilisere Danmark og vores nabolande.

Det kræver et konkret modsvar fra medier og kulturinstitutioner, der skal arbejde aktivt for at udstille desinformationen for på den måde komme den til livs.

For det andet er det på tide, at vi indser, at den åndelige og kulturelle oprustning skal være en fælles en af slagsen, hvor vi inkluderer de nordiske lande, som vi allerede har indgået et forsvarssamarbejde med.

I januar argumenterede jeg for, at nordens fælles forsvarspolitik bør afspejles i en fælles kulturpolitik. I marts mødte jeg en finsk kollega til en konference i Helsinki, der havde læst indlægget og udbrød: Hvorfor vil I først tale med os og lave kulturpolitik med os nu? Det har finnerne tilsyneladende ventet på i mange år, trods flere fælles kulturprojekter.

Tiden kalder på et udvidet sammenhængkraftsbegreb, der inkluderer hele Norden, og i endnu højere grad tilskynder til udveksling af viden, kultur og studerende.

Derfor er det også positivt, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil tilføje flere forfattere fra Norden og Rigsfællesskabet i den danske litteraturkanon. På samme måde bør vi opdatere vores undervisningsmateriale til folkeskoler og gymnasier, så det i endnu højere grad understreger og peger på alt det, vi har til fælles i Norden.

Både kulturhuse og kulturinstitutioner har i mange tilfælde ressourcer til hjælpe med dette – og vi står klar til at udvide samarbejdet med daginstitutioner, skoler og gymnasier for at for at fremme en børne- og ungdomskultur, der danner ungdommen til at forstå den fælles, nordiske kulturarv for aktivt at kunne bruge den i fremtiden.

Behøver jeg minde om, at alle danskere pludselig kunne forstå norsk, da successerien SKAM rullede over skærmen? Barriererne mellem os er mindre, end vi tror – til gengæld er lighederne langt større.