I foreløbigt tre afsnit tager Kulturværftet interesserede lyttere med ind i fortællinger fra Kulturværftets historie fra de seneste 10 år. Hvad skete der i mødet mellem arbejder- og industriby og den nye tids satsning på kulturindustri, da planerne om at satse på kulturen blev lagt? Og hvad er perspektivet i forhold til de nye ‘skibe’, der løber af stablen fra kulturhavnen i dag? Mød bl.a. værftsarbejderen, der var i mod, politikeren, der var blandt beslutningstagerne, journalisten, der fortalte historierne, AI-kunstneren, der former nye projekter i Værftshallerne, og mange mange flere.
BALLADEN OM HUSET PÅ HAVNEN
I denne podcast inviteres lytteren med tilbage til tiden noget tid før og lige efter indvielsen af Kulturværftet. Da huset åbnede i 2010, var det kulminationen på mange års diskussioner omkring, hvad der skulle ske med værftsområdet. Hvad skete der i mødet mellem arbejder- og industriby og den ny tids satsning på kulturindustri. Mød bl.a. værftsarbejderen, der lagde blod, sved og tårer i de gamle haller, og borgmesteren, der blandt andre stod bag kursændringen fra industri- til kulturby.
Lyt her: https://kuto.dk/podcast/ballad…
DEN BLINKENDE HISTORIEFORTÆLLER
Intet kan bringe sindene i kog som kunst i det offentlige rum. For enden af en pier på Helsingørs Havnefront sidder skulpturen HAN, en smuk dreng i havfruepositur. Skulpturens blanke ståloverflade har spejlet vandet og byen siden indvielsen for godt 10 år siden. Bag skulpturen står den internationalt anerkendte kunstnerduo Elmgreen og Dragset. Men hvordan er det i dag? Har man her 10 år senere taget ham til sig? I denne podcast går vi en tur på havnefronten i Helsingør, og møder nogle af hovedkræfterne bag HAN, en tidligere værftsarbejder og én af de mange forbipasserende lokale.
Lyt her: https://kuto.dk/podcast/den-bl…
SKYGGEN I VÆRFTSHALLERNE
Gemt dybt inde i en af de store gamle værftshaller ved Kulturværftet i Helsingør ligger 4D Boxen – et nærmest alkymistisk laboratorium for scenekunst og en teaterscene, hvor digitale universer kan udfolde sig. Lige nu arbejdes der med kunstig intelligens i forestillingen Skyggen. I tråd med den gamle skibsværftsfortælling arbejdes der stadig med innovation og teknologi i de gamle værftshaller. Det er blot en ny tids skibe – en kombination af kunst, teater og teknologi – der nu løber af stablen ved havnen i Helsingør. Mød AI-kunstneren og idemanden bag den nye AI-forestilling.
Lyt her: https://kuto.dk/podcast/skygge…
Podcast-serien er indtalt af Karsten Pharao og produceret af Miriam Nielsen og Kulturværftet. Podcast-serien er støttet af Helsingør Kommune i anledning af Kulturværftets 10 års jubilæum.
Alle tre fortællinger findes på kuto.dk/lyd.