Fire nøje udvalgte bands og artister står torsdag den 7. april klar på The Tivolis legendariske scene til at overbevise både publikum og jury om, at de er Sjællands og Skånes bedste liveact i talentudviklingsprojektet Popkorn Nordic. Tre ud af de fire acts er drevet af kvinder, og det vidner om en ny tid, hvor kvinderne ikke lader sig feje af banen, som ellers har været et tema, der længe har været debatteret i musikindustrien.
Om fem år står du måske og tænker tilbage på denne aften, hvor du var en af de første, der opdagede de nye stjerner på musikscenen. Talentudviklingsforløbet Popkorn Nordic er Sjællands og Skånes dansk/svenske band- og artistplatform, hvor sjællandske bands hjælpes til at tage skridtet videre i deres musikalske karriere. Nu er deltagerfeltet blevet indsnævret fra langt over 100 bands og artister til to svenske og to danske bands til finalen på The Tivoli i Helsingborg.
Aftenen byder på både alt fra pop, hiphop, singer/songwriter og rock. Her er alt til dig, som vil have fingeren på pulsen i det musikalske vækstlag.
“I finalen i år har vi et bredt felt med stor diversitet. Fra hiphop med store omkvæd til hårdrock over melankolsk pop og håndspillet folk. Fire kæmpe-talenter med hver deres særkende. Men en ting springer i øjnene – kvinderne dominerer. Tre ud af de fire acts er drevet af kvinder, og det vidner om en ny tid, hvor kvinderne ikke lader sig feje af banen, som ellers har været et tema, der længe har været debatteret i musikindustrien. Både de skånske og sjællandske bands har været igennem en stor udvikling, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi ser meget mere til de fire artister, ligegyldigt hvem der trækker det længste strå til finalen. Popkorn Nordic er et udstillingsvindue ind til de næste store stjerner!”, udtaler projektleder i Popkorn Nordic, Dorte Hartmann.
Årets finalister er:
BASKE (DK)
Med en umiddelbar og legende tilgang til musikken skaber BASKE et omfavnende univers, hvor intet er umuligt, og hvor ærligheden bliver eksistensgrundlaget for en lyd, der mixer genrer som pop, rock og hip/hop i én charmerende og eftertænksom blanding.
https://www.instagram.com/baske/
Modesty (SE)
Rock fra det hårdtslående all-female 5-piece fra Malmø og Helsingborg: Man skal se dem live med volumen skruet helt op. Rocken er tilbage, og denne gang er kvinderne i front!
https://www.facebook.com/modesty.rockk
CHILI (DK)
CHILI repræsenterer en generation af følsomme unge mennesker, der både kan være utrolig skrøbelige og ængstelige, men samtidig enormt velreflekterede og selvbevidste. Hendes musik er indbegrebet af intimitet, autenticitet og inderlighed i et gennemarbejdet popunivers med melankolske undertoner.
https://www.instagram.com/chiliintasan/
Ella Sandberg (SE)
Ella Sandberg tager sine folk/poprock-sange fra Malmø til Helsingborg. Det er et nutidigt og malende lydbillede, som hviler på popmusikkens sangskrivertraditioner med flair for stærke melodier.
https://www.facebook.com/ella.sandberg.3/about
Talentudvikling udvides til hele Norden
På finaleaftenen udnævnes to vindere – en svensk og en dansk. Til sommer får de to udvalgte bands lønnede festivaljobs på Helsingør Festival og HX Festival i Sverige i 2022 og et skræddersyet coachingforløb.
Popkorn Nordic handler om at udvikle de sjællandsk og skånske musikalske talenter og give dem forståelse og netværk på tværs af landegrænser. Derfor modtager alle deltagende bands og artister coaching fra den danske og svenske musikbranche undervejs. Og alle bands og artister, der har ansøgt om at være med, er inviteret til en seminardag, hvor de kan høste tips og tricks fra nogle af musikbranchens skarpeste profiler.
”Popkorn Nordic er den første musikalske talentudviklingsplatform, som samarbejder pa tværs af nordiske landegrænser. Potentialet for upcoming-scenen er stort, vi kan lære af hinanden, når vi bevæger os over Øresund. Vækstlaget får adgang til flere koncertmuligheder og musikerne får tidligt et indblik i musikscenen. I de kommende år vil vi fokusere på at udvide platformen til flere dele af Norden, og arbejder derfor på at etablere samarbejde i Norge for at sikre, at vores platform giver mest mulig værdi til vækstlaget i de tre lande”, udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, programchef og konstitueret leder af Kulturværftet.
PRAKTISK
POPKORN NORDIC
The Tivoli, Helsingborg
Tors. Den 7. april
Døre kl. 19.00 // Showstart kl. 19.30.
Yderligere information om POPKORN NORDIC:
DK: Dorte Hartmann, projektleder,
dorha@helsingor.dk
www.kuto.dk/popkornnordic
SE: maria.malkert@studieframjandet.se
Popkorn Nordic Edition 2021 på vegne af Kulturværftet (DK) og The Tivoli (SE), Studiefrämjandet (SE).
Samarbejdspartnere:
8 Partnere: Mejeriet i Lund (SE), Skånsk Live (SE), Gimle Roskilde, Tapperiet Køge, Loppen Kbh, Helsingør Festival, HX Festival (SE), Stars Vordingborg, Slagelse Musikhus, Helsingborg/Helsingør samarbejdet, Studiefrämjandets 9 skånske satellitenheder.
Emner
- Arrangement
- Litteratur
- Musik
- Teater
- Kunst
- Underholdning
- Kunst, kultur, underholdning
- Livsstil, mode, fritid
- Koncert
- Kultur