De danske kulturhuse fordeler sig over hele landet og har lige så mange gæster som landets museer. Alligevel overses kulturhusene både af politikerne på Slotsholmen og af journalisterne på Rådhuspladsen og i Pilestræde.
Af Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet og Toldkammeret i Helsingør
Jakob Engel-Schmidt (M) har annonceret, at han i maj vil præsentere den første kulturpolitiske redegørelse i 25 år, som skal bidrage til en debat om, “hvad kulturen anno 2023 kan og skal”.
Tidligere kulturpolitiske redegørelser har før skabt væsentlige forandringer i dansk kulturliv – ikke mindst i 1977, da daværende kulturminister Niels Mathiasen (S) introducerede begrebet »kulturelt demokrati«, som var et opgør med tanken om, at noget kunst og kultur er finere end noget andet.
Kulturstøtten blev dengang udvidet til at omfatte alle kulturaktiviteter – også af mere hverdagskulturel karakter. Samtidig kom der fokus på befolkningens selvudfoldelse, og der blev derfor oprettet lokalt forankret kulturhuse og medborgerfaciliteter over hele landet.
I dag udgør kulturhusene en af de vigtigste kulturinstitutioner uden for de store byer. Der er cirka 460 kulturhuse med estimeret 2.600 ansatte, 8.900 frivillige og 16 millioner besøgende om året. Dermed er der lige så mange danskere, der bruger kulturhusene, som der er gæster på landets museer. Kulturhusene er med andre ord en borgernær kulturinstitution, der er nærværende i danskernes bevidsthed.
Alligevel er det sjældent, at kulturhusene giver anledning til debat i folketingssalen eller i dagbladenes spalter. Det er som om, at politikerne på Slotsholmen og journalisterne på Rådhuspladsen og i Pilestræde har glemt kulturhusenes rolle i samfundet. Det bør Jakob Engel-Schmidt ændre på. Han kan med fordel bruge den kommende kulturpolitiske redegørelse som anledning.
I regeringsgrundlaget efterlyses nemlig et kulturliv, som alle danskere er en del af, ligesom det understreges, at både den smalle og brede kultur skal ud i hele landet. Regeringen peger ligeledes på, at kulturen kan være med til at løse den vigende tillid til velfærdsstatens institutioner, samt udfordringer med mistrivsel, ensomhed, integration og lignende.
Landets kulturhuse er allerede er i gang med at løfte disse opgaver – hver dag, året rundt i samtlige 98 kommuner. Her fungerer kulturhusene som kulturelle biotoper, der er kendetegnet ved at skabe kulturtilbud gennem præsenterende, producerende og samskabede programmer.
For det første præsenterer kulturhusene både den smalle og brede kunst for danskerne i hele landet. Ifølge undersøgelsen “Kulturhuse i Danmark” (2020) har kulturhusene en bred målgruppe af både ældre og børnefamilier. Samtidig kommer borgere med minoritetsetnisk baggrund regelmæssigt i minimum hvert tredje af landets kulturhuse. Kulturhusene spiller med andre ord en vigtig rolle i forhold til at få kulturen ud til alle.
For det andet er kulturhusene producerende, hvilket betyder, at de er med til at udvikle kunstneriske genrer på tværs af eksempelvis lyd, visuel og performativ kunst. De lokalt producerede værker er samtidig med til at styrke den lokale identitet, hvilket underbygges af undersøgelsen “Mellem ballet og biografer” (2019), hvor mere end 6 ud af 10 svarer, at lokale kulturtilbud skaber tilknytning og stolthed.
For det tredje er kulturhusene samskabende og giver dermed danskerne mulighed for selv at udøve kreativitet gennem alt fra keramik-workshop til jam-sessions. Kulturhusene er et borgerinddragende rum, hvor danskerne mødes på tværs af aldersgrupper, økonomiske forskelle og herkomst. Kulturhusene udgør på den måde en slags øvebane for demokratiske deltagelsesformer og frisætter kulturelt entreprenørskab blandt borgerne.
De danske kulturhuse indfrier således allerede en lang række af regeringens kulturpolitiske ambitioner, men har potentiale til at spille en endnu større rolle, hvis politikerne på Slotsholmen vil være med.
Det var under daværende kulturminister Niels Matthiasen, at ideen om kulturhusene som en bærende kulturinstitution i Danmark blev født. Men det kan blive den nuværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der kan give kulturhusene den hovedrolle i kulturpolitikken, som de har potentiale til at indtage.
Bragt i Jyllands-Posten mandag den 1. maj 2023.
