Blast

Voluminøs swingende soul og funk fra 70erne og 80erne i den originale Blast opsætning. Bandet startede i 1980 og var et af landets populæreste festbands, hvor det 15-mand store band piskede en heftig stemning op til over 300 koncerter.

Efter en pause på flere år gik Blast for tolv år siden atter på scenen og trækker igen fulde huse landet over.

Den originale rytmegruppe har musikken som en del af deres DNA og støttes flot af de frække blæserarrangementer. De tre sangerinder fyrer klassikerne af, så fødderne ikke kan stå stille. Udgangspunktet er fortsat musik af Earth Wind & Fire, Chaka Khan, George Duke m.fl. Kort sagt musik, der swinger med en god portion soul og funk.

Britt Hein, Christina Boelsskifte, Helle Henning (vokal)
Jakob Olsen (guitar)
Jørgen Kaufmann (keyboards)
Ole Skipper Mosgaard (bas)
Niels Ratzer (trommer)
Kasper Wagner, Nis Toxværd, Ole Himmelstrup (saxofoner) Thomas Kjærgaard, Hendrik Jørgensen, Jens Gotholdt (trompet)
Kenneth Agerholm, Bjarne Thanning (trombone)

Toldkammeret / Lørdag 11. marts / Kl. 20:00 / 265 kr. inkl. gebyr