Debatindlæg af Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet, bragt i Altinget.dk 13. november 2024
Musikbranchen er en af de mest kreative og dynamiske industrier, men desværre også en, hvor kønsdiversitet halter bagefter. Under overskriften ’Kvinder i Musikken’ har en række organisationer fra den danske musikbranche og DR samlet sig omkring problemstillingen. For det fordrer bredt samarbejde på tværs i branchen at gøre op med ubalancen.
Dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’, der rullede over skærmene denne sommer, styrkede dagsordenen om kønsdiversitet i den danske musikbranche. Mens meningerne om dokumentaren er delte, står den journalistiske pointe og budskab dog helt uomtvistelig tydelig:
Den danske sangskat og musikscene har tradition i en maskulin normbaseret kultur, som har skabt barrierer for kvindernes medindflydelse på udviklingen af musik- og koncertkulturen i Danmark.
Særligt en kommentar fra en af dokumentarens kvindelige musikere brændte sig fast på min nethinde. Hun forklarede, at mens mandlige musikere sagtens kunne overlappe hinanden på hitlisterne, så var sagen en anden for den kvindelige repræsentation, der blev fastholdt i billedet af, at der tilsyneladende blot er plads til én kvindelig popstjerne.
Mit postulat – som måske i nogen grad kan fungere som branchens undskyldning – er, at musikkulturen i Danmark har været udviklet i parløb med øl og alkoholkulturen, der har skubbet rundt på nogle mere banale årsagssammenhænge, som vi, der former vilkårene for livemusikken, kan løse i morgen, hvis vi vil.
Det gælder eksempelvis optimering af værtskabet rundt om musikeren, der tager ligeså meget hånd om de kvindelige artister som de mandlige. Flere kvindelige kunstnere kan fortælle om garderober på landets spillesteder, der med deres maskuline markører mest af alt minder om et teenageværelse med bordfodbold, spillekonsol og adgang til fri alkohol.
I det danske musikmiljø er der stadig en tendens til, at baren under festivaler og koncerter udgør en platform for branchens stærke netværk, hvor meget kan blive løst, hvis man som jeg- en kvindelig spillestedsleder, griber en øl, og taler som en af drengene.
Opgøret med hverdagsdiskrimination og kønsubalance i musiklivet kalder på et udvidet relationelt og regenerativt blik hos os der arbejder professionelt i branchen og dermed udgør arbejdslivet for kunstnerne i musikbranchen: Musikselskaber, streamingtjenester, koncertpromotere, festivaler, spillesteder, radiostationer og tv. Alle har vi et ansvar for at komme bias i sproget og uvaner i handlemønstre til livs.
Dette bør også gælde i strukturen og bindeleddene mellem musikskoler, musikundervisningen i skolerne, tilgængelighed i øvefacilteter, bookingprocesser på spillestederne og festivaler og signeringsprocesser på labels. Og vi skal turde organisationsudvikle, for nye rollemodeller og gatekeepers i musikbranchen er afgørende for at kunne bidrage med løsninger.
Sikkert er det i hvert fald, at det stadig er 83 procent af drengene, der spiller elguitar og 87 procent af pigerne, der spiller blokfløjte i musikskolerne ifølge Danmarks Statistik. Og at fem gange så mange piger som drenge er vokalister.
Denne ubalance i musikundervisningen af børn kan også aflæses i KODA’s tal for professionelle musikere, hvor blot 20 procent af KODAs medlemmer i 2020 var kvinder. I løbet af samme år blev kvindelige komponister og sangskriveres musik spillet i så lille et omfang, der gjorde at de tilsammen blot modtog 10 procent af de samlede udbetalinger fra KODA. Og 73 procent af alle musikere i Danmark er mænd. Det viser data fra en rapport fra Dansk Kunstnerråd, der konkluderer, at musik er den kunstart i landet, der bærer på den skæveste kønsfordeling.
På den lange bane er det nødvendigt at skabe de rigtige forudsætninger for, at de kvindelige musikere i højere grad får skrevet sig ind i rettighedsdagsordenen så tidligt som muligt, ligesom det er nødvendigt at sikre de kvindelige musikere en bevidsthed og kompetencer til at skabe deres egen forretning.
På den korte bane kan vi, der åbner dørene for musikerne og publikum, starte med at skabe forudsætninger, der tilgodeser begge køn.
Foto: Thinkalike.dk
