På Kulturværftet glæder vi os til at være en del af programmet, når Sveriges kulturpolitiske mødested – Folk och Kultur 5.-8. februar stiller skarpt på kunsten og kulturens rolle som motor og omdrejningspunkt i et bæredygtigt og inkluderende samfund.
Under overskriften Vad identifierar ett kulturhus nu och hur ser kulturhusen ut 2075? deltager leder af Kulturværftet, Søs Krogh Vikkelsøe, i en paneldebat med Linda Beijer, kulturchef på Centre of Arts and Culture Stockholm Kulturhuset Stadsteatern, Anna Jirstrand Sandlund, leder af Sara Kulturhus, Karin Beckman, konserthuschef på Vara konserthus og verksamhetschef for Kulturkvarteret Örebro, Emma Laurén, projektledare hos Skaraborgs kulturarv som besöksmål, Pema Malmgren, kulturchef for Skövde Kulturhus, samt Fredrik Öjbro, leder af Dunkers Kulturhus.
Folk Och Kultur er skabt i et samarbejde mellem Länsteatrarna i Sverige, Regional Musik i Sverige og Länsmuseernas Samarbetsråd, mens projektet ejes af den almennyttige forening Kulturlyftet. Folch Och Kultur er udviklet i tæt samarbejde med Eskilstuna Kommune og Region Sörmland..
Se programmet her folkochkultur.se