I en meningsmæssig og politisk brydningstid viser N.F.S. Grundtvigs tanker vigtigheden af vores kulturhuse. Det skriver Kulturværftet leder Søs Krogh Vikkelsøe, i dette debatindlæg bragt i Kulturmonitor i anledning af Grundvigs fødselsdag 8. september.
Af Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet
Der lød et ekstra højt bump fra postkassen, da mit lokale postbud kom forbi på min søns 18-års fødselsdag.
Det var intet mindre end den danske grundlov – alle loves moder – der optog plads mellem reklamer og regninger, og pludselig kom jeg i tanke om, at Folketinget for år tilbage besluttede at udsende et eksemplar af grundloven til personer med dansk indfødsret den dag, de bliver myndige.
Selvom skrivelsen var adresseret til min søn, bladrede jeg nysgerrigt i den samme morgen, og der slog det mig, at N.F.S. Grundtvigs aftryk på den danske grundlov fortæller, hvad de danske kulturhuse kan og bør tage hånd om på vegne af den moderne folkekultur og demokratiet i dag.
Grundtvigs princip om frie ytringer blev til grundlovens paragraf 77, der siger, at »enhver er berettiget på tryk, i skrift og i tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres«.
Grundtvigs princip og grundlovens paragraf 77 minder til forveksling om den moderne idé om et safespace – der er defineret som et miljø, man skaber eller opsøger for trygt at kunne mødes og dele erfaringer med ligesindede uden at blive udsat for diskrimination, fordomme, forhånelse eller mobning.
En udvikling, vi bør tage alvorligt
Nutidens debatklima er præget af en gennemgående uforsonlighed. Vi er uenige om køn, klima og indvandring. Vi vender ryggen til uenigheden, lige så snart den opstår, og deler vores tanker i meningsbobler, der sjældent brydes.
Desværre er denne udvikling opstået i en tid, hvor borgernes tillid til systemet er faldende. Til sammen risikerer de to problemer at gå ud over den sammenhængskraft, vi ellers er så stolte af i Danmark.
Den udvikling bør vi tage alvorligt, og de danske kulturhuse bør – i fødselaren Grundtvigs ånd – gå forrest og modvirke udviklingen ved at samle danskerne på tværs af meninger og generationer.
Grundtvigs aftryk på den danske grundlov fortæller, hvad de danske kulturhuse kan og bør tage hånd om på vegne af den moderne folkekultur
I dag præsenterer kulturhusene både den smalle og brede kunst for danskerne i hele landet. Ifølge undersøgelsen ’Kulturhuse i Danmark’ (2020) har kulturhusene en bred målgruppe af både ældre og børnefamilier. Samtidig kommer borgere med minoritetsetnisk baggrund regelmæssigt i minimum hvert tredje af landets kulturhuse.
Kulturhusene spiller med andre ord en vigtig rolle i forhold til at få kulturen ud til alle gennem folkeoplysning og kulturelle aktiviteter.
Det er netop folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og i det samfund, de lever i. Og i dag må et af de vigtigste redskaber være at anerkende, at vi ikke blot skal respektere hinanden trods uenighed, men måske endda opsøge uenigheden og i højere grad anerkende den som nødvendig for demokratiet.
Derfor vil jeg takke mit postbud for at minde mig om de danske kulturhuses rolle som grundtvigiansk safespace, hvor danskerne på tværs af alder og klasseskel kan mødes om kulturel samskabelse – og dermed robustgøre os gennem deltagelse i uenighedens fællesskaber.
