Vinterferien står for døren, og på Kulturværftet har vi pakket programmet med masser af hyggelige, sjove og kreative oplevelser for små og store vinterferiefans.
Teater for hele familien
Tag børnene i hånden og kom med på en munter tur i cirkus, når Helsingør Teater byder velkommen til forestillingen om en klovn, der ikke er som de fleste andre klovne. Forestillingen ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ (De Røde Heste + Teater Refleksion) er skabt efter Kim Fupz Aakesons charmerende børnebog af samme navn fra forlaget Gyldendal.
Tid & sted: 9. februar, kl. 10:00 + 11:30, Krydsfeltet. Varighed: 40 minutter. Alder: Fra 6 år
Film og fortælleteater for de mindste
På Biblioteket er der ’Film i Hulen’, fortælleteater, højtlæsning og teaterkoncert om Lille Tut fra Minisjang og bøgerne fra samme univers. I teaterkoncerten ’Lille Tut på eventyr’ kommer alle figurerne på besøg.
Tid & sted:
Teaterkoncert: Lille Tut på eventyr, 11 februar, kl. 11:00 – 11:45, Dækket. Alder: 1-4 år
Fortælleteater: Den dag Leopold blev ond, 11. februar, kl. 13:00 – 13:30, Hulen. Alder:3-6 år
Torsdagsfilm i Hulen: 13. februar, 10:00 – 10:30, Hulen. Alder: 3-6 år
Højtlæsning: Wilma og far bager pandekager, 13. februar, kl. 13:00 – 13:45, Børnebiblioteket. Alder: 3-8 år.
Brætspil, ’fusk’ og fastelavnsboller
På Værftsmuseet kan man slippe kreativiteten løs og prøve kræfter med værktøj og materialer, ligesom de dygtige arbejdere gjorde på værftet i sin tid. I metalværkstedet kan man bl.a. præge sit navn på metal, forme en dekorativ uro til stuen eller lave sit helt eget design. Er man mere til spil og strategi inviterer Spil3000 indenfor til sjove, anderledes og helt nye brætspil, når der er brætspilssøndag i Vinterferien. På Fastelavnsbolle-fabrikken står den på en hyggelig og skør formiddag, hvor man kan samle og pynte sine egne lækre fastelavnsboller.
Metalværksted: 10.-14. februar, kl. 11-15. Værftsmuseet. Alder: Fra 6 – 100 år
Fastelavnsbolle-fabrikken: 11. februar, kl. 9.45-11,15, Toldkammeret. Alder: Fra 8 år
Brætspil: 9. & 16. februar, kl. 11- 16, Krydsfeltet
Se det samlede vinterferieprogram for Biblioteket, Museerne Helsingør, Helsingør Teater og Kulturværftet på www.kuto.dk/vinterferie