Der venter masser af oplevelser for både små og store kulturfans på Kulturværftet og i Toldkammeret i efterårsferien. Fra croquis, keramik og krabbefangst over til fiskeri med Fiskerinderne og fejring af selveste Pomfrit-fuglen og alle de andre fantastiske dyr på havnen. Se hele efterårsprogrammet på www.kuto.dk/efteraar

Pomfrit-fuglens dag

Kender du det? Du sidder med dine pomfritter og kommer til at kigge væk i 2 sekunder! Og HAPS! Så har en sulten måge været på spil. I efterårsferien skal vi høre sjove historier og kigge på de fantastiske dyr på havnen sammen med biolog, ornitolog og naturvejleder Vicky Knudsen, som bl.a. er kendt fra DRs podcast Vildt naturligt. Arrangementet præsenteres i samarbejde med Naturmødet

Fisk med Fiskerinderne

Kom med til en sjov og lærerig dag omkring fiskeri og tilberedning af det, du fanger. Sammen med Fiskerinderne, som kan følges på Instagram og Youtube, fisker vi fra kajen ved Kulturværftet og tilbereder og smager fangsten med det samme på stedet.

Krabbefangst og krabbesuppe

Kom og få en van(d)vittig sjov og hyggelig dag på havnefronten, når vi fanger krabber og laver suppe af fangsten på bålfad. Arrangementet laves i samarbejde med Øresundsakvariet, hvis formidlere sørger for både introduktion til krabbefangst og fiskegrej.

Alle aktiviteter i efterårsferien på Kulturværftet og Toldkammeret

Læs mere om de enkelte arrangementer på kuto.dk/efteraar

Saga (CA) – koncert 14. okt.

Keramikværksted 15. okt. & 21. okt.

Croquistegning 16. okt.

Pomfrit-fuglens dag 17. okt.

Drømmefangerworkshop 17. okt.

Køkkenhacks: Espresso & mælk, 17. okt.

Upcycling – Byttemarked, 17. okt.

Upcycling – Smykker og tøj, 18. okt.

Fisk med Fiskerinderne 19. okt.

Krabbefangst og krabbesuppe 21. okt.

Koncert m. Astrid Engberg 22. okt.