Kulturskaber for en dag

Lad jeres elever udvikle deres eget kulturkoncept i et virkeligt kulturhus. I workshoppen arbejder de med idéudvikling, målgrupper og markedsføring med afsæt i unges perspektiver. Fokus er på medbestemmelse, kreativitet og anvendelse af teori i praksis. Forløbet afsluttes med præsentation af elevernes koncepter.
Kulturværftet arbejder aktivt med unges medbestemmelse og ønsker at inddrage flere ungestemmer i udviklingen af kulturtilbud. Workshoppen er derfor også en mulighed for, at jeres elever får reel indflydelse.
Målgruppe:
Klasser med interesse for kultur, samfund, markedsføring eller innovation.
Udbytte:
Eleverne arbejder anvendelsesorienteret og styrker deres demokratiske selvtillid.
Format:
Vi tilpasser workshoppen til jeres undervisning og tidsramme.
Hvornår foregår aktiviteten? På hverdage efter aftale, typisk 2-4 timer (kan tilpasses)
Kulturværftet tilbyder workshoppen gratis til ungdomsuddannelser.
Kommende samarbejder
Kontakt & book

Frederikke Preskou
T: +45 23 74 85 73
E: fresp@helsingor.dk
Kontakt Frederikke hvis du har spørgsmål eller lyst til at deltage med en klasse.
Frederikke er publikumsudvikler og arbejder på at finde ud af, hvordan Kulturværftet bliver relevant og vedkommende for unge, der ikke kan se sig selv komme i vores hus.
Kulturværftets skole-workshops til erhvervsrettede og almene ungdomsuddannelser er et resultatet af denne interesse for Nordsjællands mange ungemiljøer.

Victoria Dahl Understrup
T: +45 49 28 37 54
E: victu@helsingor.dk
Victoria er programredaktør og samskaber arrangementer med unge for unge.
Victoria står for al ungekommunikation på Kulturværftets instagram @kuto.3000, der er rettet mod unge i alderen 15-25 år. Det er Victoria, der griber idéerne og hjælper de unge videre med den.

Fra klasselokale til kulturscene: BLÅTRYK i praksis
Blåtryk er Kulturværftets undervisningsunivers for ungdomsuddannelser, hvor elever arbejder med at udvikle kulturtilbud i et aktivt kulturhus. Navnet henviser til det stadie i processen, hvor idéer er kvalificerede og klar til at blive ført videre – et såkaldt blueprint – og det er netop på dette niveau, eleverne arbejder.








