En udstilling om nærvær
I en tid, hvor oplevelser hurtigt omsættes til indhold, insisterer årsudstillingen Souvenir på noget andet: nærvær, fordybelse og modet til at stå frem. Her kan du opleve værker, der ikke blot vil ses, men mærkes – og som vidner om individuelle processer, undersøgelser og kunstneriske valg.
Det, der sætter spor
BGK Artlab-elevernes arbejder præsenteres i maleri, skulptur, installation, tegning, lyd og performance og viser, hvordan de har udforsket kunstneriske udtryk på tværs af materialer, medier og idéer. Souvenir peger både på det, vi tager med os, og det, der sætter spor i os. På det personlige som materiale, på forskellighed som styrke og på det øjeblik, hvor noget afsluttes og samtidig åbner sig mod noget nyt.
En invitation
Årsudstillingen er en invitation til at træde ind i elevernes verden og være med til at markere dette særlige øjeblik. Kom og oplev værkerne, mød kunstnerne og vær med til at fejre afslutningen på et år præget af kunstnerisk mod, nysgerrighed og fordybelse.
Deltagende udstiller:
Alma Klara Johannesen
Franka Wohlert
Maja Filskov Bjerre Thordrup
Coco Klokkeblomst Jensen
Zamuel Nemo Tellram-Thrane
Nilaus Falk
Maria Lessél Breum
Johanna Børresen
Mathias Clorius
Clara Plantin
Zakaria El Haddad
Molly Nevermann
Signe Munch
Hannah Siiger
Eka Soewito Grubbe
Udstillingsperiode: 8. maj – 20. maj 2026
Åbningstider
Hverdage: 10.00 – 18.00
Weekend: 11.00 – 16.00
Sted: Krydsfeltet, Kulturværftet
Allégade 2, 3000 Helsingør
MUSIK: Agnes er 23 år og fra Helsingør og skriver sange, der føles som tanker, man ikke selv har fået sagt højt endnu. Hun laver indie/folk med pop-elementer og er ny på den danske musikscene. Med ærlige og relaterbare tekster om kærlighed, identitet og ungdomsliv søger hun at skabe genkendelse og nærvær hos sine lyttere.