Få billetter: Sommerkoncert // Medina // TV-2 // Annika
Fredag 26. juni 2026
Én dag – tre koncerter på havnefronten ved Kulturværftet
Vært: Line Kirsten Nikolajsen
Dato: Fredag 26. juni 2026
Tid: kl. 18.00 – adgang til pladsen fra kl. 16.30
Pris: 545 kr. / børn og unge op til 25 år: 300 kr.
Sted: Kulturværftet – udendørs koncert på havnefronten – Find vej
Placering: Ståpladser ved scenen + begrænset antal siddepladser rundt omkring på pladsen.
Mad på koncertpladsen: se mere her
Bådplads: Tag din egen båd med til koncert – se mere her
Alder: Publikum under 14 år skal være ifølge med en voksen.
Ledsageordning: Kontakt billet@kuto.dk hvis du har brug for hjælp,

Annika
På rekordtid har Annika Wedderkopp forvandlet sig fra et ungt TikTok-fænomen til en af Nordens mest markante nye stemmer.
Det hele begyndte i forældrenes stue i Vejby, hvor en 17-årig Annika delte sine egne sange på klaver – små, ærlige fortællinger om hjertesorg, vrede og alt det, man føler, men sjældent får sagt højt. Kort efter sad hele Danmark klar til at lytte.
Debutsinglen Knuser Hjerter (2024) blev en øjeblikkelig succes og banede vejen for EP’en Nye Tider, der rundede millioner af streams og gjorde Annika til en af årets mest omtalte nye artister. Samme år fulgte den Rihanna-inspirerede Så længe jeg er sexy, som ikke bare toppede de danske hitlister, men også skrev dansk musikhistorie som #1 på norsk Spotify.
Siden da er det kun gået én vej. I 2025 udkom debutalbummet AW, som allerede har rundet over 100 millioner streams og opnået 3x platin. Annika har vundet P3 Talentprisen, spillet for udsolgte sale og åbnet Orange Scene på Roskilde Festival – alt sammen på under to år.
Annika er ikke bare et navn på plakaten – hun er lyden af en ny generation i dansk pop.
Følg artisten

TV-2
Med afsæt i 80’ernes minimalistiske nyrock har TV-2 gennem de sidste 43 år udviklet sig til et af Danmarks største bands. Repertoiret af tidløse klassikere taler til alle generationer og peger på musikken som et mødested for de store følelser, festen og fællesskabet. Klassikere som ‘Bag Duggede Ruder’, ’Alt Hvad Hun Ville Var At Danse’ og ‘De Første Kærester På Månen’ er blot et lille udpluk af de mange klassikere, som TV-2 har leveret, siden bandets oprindelse i 1980.
Med en lun tone leverer TV-2 musikalske kommentarer til samtiden, kærligheden og hverdagen – altid med en dobbeltbundet (selv)ironi og en veludviklet diabolsk evne til at sætte sig ud over tidens trends. Samtidskritik snarere end samfundskritik har udviklet sig til et karakteristisk speciale for bandet, der i dag kalder sig Danmarks lykkeligste orkester.
Følg artisten

Medina
De seneste år har Medina manifesteret sig som hele Danmarks uden sammenligning største popdronning. Udsolgte arena-shows, mindeværdige koncerter på bl.a. Roskilde Festival og Smukfest og en helt ny generation af unge fans har taget Medina til sig. Ingen er længere det mindste i tvivl om, at Medina er den legende, hun på imponerende vis – og fuldt fortjent – har arbejdet sig frem til at være.
Igennem alle femten år har Medina skabt stribevis af uafviselige popsange, og udvider til stadighed sit imponerende katalog med nye klassikere. Hun ligger pt i top 20 på Spotify med ’Hørt Det Før’ med Anton Westerlin og har derudover de seneste år skabt nye hits: kæmpehittet ’Giv Mig Alt’, ’Love Isn’t Easy’ med Kind Mod Kind, klubtracket ’Danser For Mig Selv’ og den smukke ballade ’Lidt Endnu’. I juni 2025 toppede Medina den årlige Gramex-liste som den mest spillede kvindelige hovedartist artist på dansk radio.
Følg artisten

Følg
Vært: Line Kirsten Nikolajsen
Når sommerens store koncert med Annika, Medina og TV-2 løber af stablen lørdag den 26. juni ved Kulturværftet, bliver publikum ført sikkert gennem aftenen af Line Kirsten Nikolajsen som den samlende vært, der binder musikken, stemningen og publikum sammen.
Gennem en årrække har Line Kirsten Nikolajsen været en markant stemme i dansk radio, podcast og tv. Mange vil kende hende fra DR’s P3, hvor hun stod i spidsen for programmer som Tabu, Go’ Morgen P3 og Tværs.
I 2025 rykkede Line Kirsten sammen med sin mand og deres lille familie teltpælene op og flyttede fra København til Helsingør.
“Vi flyttede lidt til Helsingør i blinde. Vi kendte meget lidt til byen, men blev tiltrukket af de mere tilgængelige huspriser. Vi forelskede os dog på rekordtid i skoven, stranden, byen og dem der bor her. Vi har meget hurtigt følt os hjemme og er kun blevet mødt af glade smilende mennesker, der vildt gerne ville vise os deres by. Nu elsker vi at bo her, og det er en kæmpe ære at få lov at være vært på Sommerkoncerten på Kulturværftet. Det er en aften, jeg glæder mig helt enormt til.”
Mad på koncertpladsen
Til sommerkoncerten 26. juni er det en række af Helsingørs lokale restauratører, der står for maden på koncertpladsen. Glæd dig til et varieret udvalg af lækre retter – fra streetfood og internationale favoritter til klassiske koncertbaskere – alt sammen lavet med fokus på smag, kvalitet og god stemning.
Hvis du har billet til koncerten, vil du før koncertdagen modtage en e-mail med information om hvordan man kan forudbestille mad. Det vil naturligvis også være muligt blot at lade sig inspirere og købe ind i madboderne på selve dagen.

Appetit er Helsingørs kreative gourmetrestaurant med internationalt twist og forkærlighed for luksus streetfood. Til koncerten præsenterer Appetit flere retter fra deres pop up-koncepter, hvor smag og kvalitet er i fokus.

Streat er Helsingørs nye madkoncept med urban cuisine, street energy og friske ingredienser. Her kan du få en farverig poke bowl, ideel til dig der vil have noget let, sundt og smagfuldt.

Strejf bakker op om fællesskabet og musikken med hjemmelavet mad og råvarer efter sæson. Til koncerten serverer de stegte kyllingespyd med kartoffelsalat – veltillavet, klassisk og fyldt med sommer.

Spisekammeret er hjertet i Toldkammeret og kendt for velsmagende mad til fællesskab og store oplevelser. Til koncerten serverer de deres populære butterchicken – cremet, krydret og fuld af smag fra det indiske køkken.
Sejl til koncert
Kom sejlende til koncerten i egen båd. Med en bådplads-billet kan man kaste fortøjningerne ved koncertpladsen og blive natten over i Helsingørs hyggelige havnemiljø.
I ligger lige ved siden af det historiske Kronborg Slot, og I kan gå direkte ind på koncertpladsen og deltage i festen – kajpladsen gælder til næste dag kl. 11.30.
Indsejlingen skal ske om eftermiddagen på koncertdagen fra ca. kl. 13.30 og forudsætter en gyldig koncertbillet til alle ombord på båden.
Bådplads kan tilvælges sammen med billetkøb, eller direkte via knappen her:
Pris pr. båd:
12-20 m. + min. 60 cm fribord: 1095 kr.
Placering: foran træpromenaden ved Kulturværftets Hovedindgang
Bemærk: Der er ikke udsyn til scenen fra denne placering
Betingelser
- Bådpladser er kun for både der er minimum 10 meter – der gives ikke dispensation pga. sikkerhed
- Indsejlingen skal ske om eftermiddagen på koncertdagen fra ca. kl. 13.30
- Udsejlingen skal ske senest den efterfølgende formiddag kl. 11.30
- Vi garanterer ikke udsyn til scenen fra jeres båd
- Der vil kun være begrænset adgang til el i havnen
- Alle ombord på båden skal have en gyldig koncertbillet
- Medbragt mad og drikke må nydes ombord på båden, men ikke medtages på koncertpladsen
I ugen op til koncerten vil I få tilsendt nærmere informationer om jeres anløb til koncertpladsen. For spørgsmål vedrørende havnen og anløb kontakt venligst Helsingør Havn på tlf. 4928 1080.
For spørgsmål vedrørende koncerten og adgang til pladsen kontakt venligst Kulturværftet på billet@kuto.dk


Helsingør Købstadsjubilæum // I 2026 markerer Helsingør, at det er 600 år siden, byen fik sine købstadsprivilegier af Erik af Pommern den 2. juni 1426. Jubilæet fejres med et helt års levende kulturbegivenheder på tværs af byen – fra kunst og kultur til foreningsliv, maritime oplevelser og store events.
Kulturværftet byder året igennem på et bredt program af koncerter, festivaler, udstillinger og scenekunst, der sætter fokus på byens historie og dens betydning gennem tiden. Festlighederne kulminerer den 2. juni 2026, hvor jubilæumsdagen fejres med en stor folkefest og aktiviteter for både borgere og besøgende.






