School of X
School of X aka Rasmus Littauer står bag internationalt anerkendte albumudgivelser og har tidligere samarbejdet med kunstnere som Liss, Trentemøller, MØ, Deb Never m.fl. Tidligere på året kunne han opleves på festivalen by:Larm i Oslo, og i løbet af efteråret spiller han en række store udenlandske koncerter som support for Trentemøller.
Netop i disse dage er han aktuel med singlen I Wanna Dive in the Seven Seas, som løber forud for hans kommende album, Seventh Heaven, der udkommer til november.
På I Wanna Dive in the Seven Seas forener School of X akustiske og rå guitarer med luftige strygere og fanger følelsen af tovtrækkeriet mellem voksenlivets rutiner og en stærk udlængsel og lyst til at tage chancer eller risici. Med sit kommende album Seventh Heaven har School of X destilleret to års skrivearbejde ned til en omhyggeligt kurateret liste af 10 sange. Albummet og dets titel udforsker, hvordan stræben efter absolut lykke og perfektion i livet er en utopi. Men håbet om at nå dem er der stadig.
Om sit kommende album udtaler School of X, aka. Rasmus Littauer:
“Jeg har altid været ude efter at komme i den syvende himmel. At have det sådan rigtigt godt uden smerte og bekymringer. Jeg forstår mere og mere, at det ikke er muligt, og at det hele er en vægtskål, der skal balancere. Efterhånden tror jeg løsningen er at blive bedre venner med mørket og på den måde få lyset til at vinde. Måske dét er vejen ind i den syvende himmel”.
Følg artisten
Dato: Torsdag 6. marts 2025
Tid: kl. 19.15
Pris: 145 kr.
Sted: Toldkammeret – Find vej
Døre: kl. 18.45
Varighed: Ca. 2 timer
Placering: Ståpladser
Kategori: Musik
Koncerten er en del af Liveforbundet.
Live-koncerter på abonnement.
Opret gratis bruger på liveforbundet.dk
Kommende koncerter i Liveforbundet
Koncerten er støttet af
En del af Liveforbundet