Saveus

De seneste år har det været muligt at opleve Saveus’ roste, storslåede og populære koncerter på nogle af Danmarks største scener. Fredag den 8. november kan du opleve bandet, når de for første gang i fem år giver en mere intim koncert i Helsingør.

I slutningen af 2024 rykker Saveus for første gang i fem år sine storslåede sange og stærke liveshows ind på de mere intime, danske venues. Billetterne til Toldkammeret forsvandt hurtigt, og derfor imødekommes den store efterspørgsel nu, ved at flytte koncerten til Kulturværftets Store Scene.

Saveus’ sange og koncerter er kendt for at skabe en særlig følelse af fællesskab, og ingen følelser er for store til lige netop dét rum, som Saveus formår at skabe – et rum, som mange fans søger ind i igen og igen.

Det er 5 år siden jeg har været rundt i hele Danmark. Så det er virkelig fedt at se, der er så mange som gerne vil komme til vores koncerter. Det giver mig en kæmpe varm følelse. Vi er i gang med at skabe et helt nyt show, og håber vi kan skabe nogle mindeværdige øjeblikke sammen til efteråret. Det glæder vi os til.” – udtaler Martin Hedegaard / Saveus

I 2022 udgav Saveus sit blot andet fulde studiealbum Rainman, som bl.a. blev beskrevet; ”Saveus føles mere ægte, råt og nøgent end nogensinde før” i den femstjernede anmeldelse fra GAFFA. Efter udgivelsen af Rainman udgav Saveus i et elskværdigt samarbejde med Gilli sangen Verden Vågner – en sang, som Saveus både står som sangskriver og producer på. Den DMA-nominerede udgivelse er blevet en af 2023’s mest streamede sange på Spotify og viser bredden i både Saveus og Gillis musikalske talent.

Glæd jer til ved den kommende koncert på Kulturværftet at opleve Saveus’ storslåede musik på helt nært hold.

Følg artisten

Dato: Fredag 8. november 2024

Sted: Kulturværftet – Find vej

Tid: kl. 20.00

Døre: kl. 19.00

Pris: 380 kr.

Varighed: Ca. 2 timer

Placering: Ståpladser

Kategori: Musik

KULTURVAeRFTET GRID
SKF logo black slim