Open Mic – sangskriveraften
Til Open Mic i Toldkammeret mødes sangskrivere fra nær og fjern og deler deres nyeste og bedste sange med hinanden og publikum.
Den første time kan du opleve udvalgte hovednavne, som spiller minikoncerter. Den anden time går det løs med Open Mic, hvor alle kan komme op og spille en sang eller to. Det kræver ingen forhåndstilmelding at komme på den åbne scene, man skal bare møde op.
Onsdag den 14. februar kan du i første time opleve:
The Lapwing
Morten Wibe er artisten og sangskriveren bag kunstnernavnet ”The Lapwing”.
Stilen er folk/americana med nærvær, krydret med rørende historier om livets ups and downs. Med sin stærke stemme og melodiske guitarspil indrammer han historierne i den perfekte musikalske kulisse.
Følg artisten
Gaia – Signe Geisler
Lad Gaia bevæge dig, med sine nærværende tekster og store følelseseksplosioner, der fører dig igennem alt fra ungdommens melankoli, stor vrede til voldsom kærlighed. Teksterne står på en bund af stærke og catchy popmelodier, der elegant fletter det bedste fra rock og funk sammen med nutidig pop. Dans med til lyden af ren energi når Gaias musik ryster jorden du står på.
Gaia også kendt som Signe Geissler, har med sig et bredt repertoire af sange, skrevet gennem mange år. Efter i nogle år at have optrådt med sit materiale solo, har hun nu samlet et band af dygtige musikere, hvoraf et par stykker på nuværende tidspunkt går på konservatoriet og MGK. De 6 musikere blev samlet ved et prik på skulderen i spisesalen på Den Rytmiske Højskole, og siden da har bandet arbejdet målrettet på at komme ud at spille, skabe noget god musik.
Følg artisten
Datoer i 2024
Onsdag 14. februar 2024
Onsdag 27. marts 2024
Onsdag 24. april 2024
Onsdag 15. maj 2024
Onsdag 12. juni 2024
Onsdag 10. juli 2024
Onsdag 14. august 2024
Onsdag 11. september 2024
Fri entré – ingen tilmelding
Tid: kl. 19.00-21.00
Sted: Toldkammeret / Find vej
Kategori: Musik
Følg med i Sangskrivernetværk i Helsingør på facebook
eller kontakt Open Mic vært Frederik Damhus på openmic@kuto.dk
Fællesspisning
Hverdage kl. 17.45