Årets største nordiske dansefest i Helsingør!


Årets største nordiske dansefest i Helsingør!
Forestil dig levende folkemusik, latter, svingende danse, nye bekendtskaber og en stemning, der bliver ved længe efter at den sidste melodi har klinget ud.
Det er Øresundsbal på Kulturværftet
En aften, hvor hele Norden mødes – ikke for at kigge på, men for at danse, opleve og være en del af noget større.
“Jeg kan ikke danse…” siger du
“Perfekt”, siger vi. Det er præcis derfor, du skal komme.
Øresundsbal begynder med en sjov og uformel workshop, hvor Kirstine Nurdug fra Danmark og Klara Andersson fra Sverige der guider alle trygt ind i dansene.
Du behøver ingen erfaring.
Ingen partner.
Ingen særlige sko.
Ingen særlige forudsætninger.
Kun lysten til at være med.
Om du er 18 eller 80, nybegynder eller rutineret danser, bliver du taget godt imod.
På Øresundsbal er der altid nogen, der rækker hånden ud og inviterer dig med i næste dans.
Inden aftenen er omme, har du næsten glemt, at du engang troede, du ikke kunne danse.
Når musikken rammer – sker der noget helt særligt
Hele aftenen spiller musikken live.
Den svensk-norske trio Brandsbol Sandum Wallin gæster for første gang Øresundsbal med et medrivende repertoire, der bygger på den nordiske folkemusik tradition.
Med Karin Wallin, som var med ved Øresundsbal 2026, fortsætter de musikalske bånd, samtidig med hendes nordiske trio bringer nye klange og ny energi til dansegulvet.
Sammen med Nordisk Dans all star orkesteret – et ensemble af nogle af Danmarks mest passionerede folkemusikere – spiller de to orkestrer hvert et sæt inden de til sidst danner et stort fælles orkester, hvor musikere fra begge sider af Øresund mødes i et unikt musikalsk samarbejde.
Resultatet?
Musik, der er umulig at stå stille til.
Mere end en danseaften
Noget særligt sker, når mennesker danser sammen.
Man griner.
Man bytter dansepartnere.
Man glemmer tiden.
Og pludselig står man midt i et rum fyldt med mennesker, der alle har det samme mål: at have en fantastisk aften.
Det er den stemning, Øresundsbal rammer.
Norden danser sammen
Øresundsbal samler mennesker fra Danmark, Sverige og resten af Norden i en fælles fejring af levende musik, dans og fællesskab. Traditionerne lever ikke på et museum. De lever på dansegulvet.
Og de lever når musikken spiller.
Vi lover én ting
Du går hjem med ømme ben.
Et stort smil.
Tag dine venner under armen.
Eller kom alene.
Kom nysgerrig.
Bare kom.
Spisehuset byder på mad før arrangementet.
Se udvalget og bestil sammen med billetter eller via din billet-profil, hvis du allerede har købt.
Maden serveres 1,5 time før arrangementet starter.