
Fællesspisning i Toldkammeret
Der er fællesspisning alle hverdage fra kl. 17.45-19.00 i Spisekammeret.
Her er vi sammen om det gode måltid – også selvom du kommer alene. Bestil plads på forhånd og betal ved ankomst.


I anledning af dansk jazz’ 100-års jubilæum inviterer vi til en levende og medrivende lyttesalon med trommeslager og komponist Kresten Osgood, værten bag podcasten Farlige Toner – Historien om dansk jazz.
Jazzmusikken kom til Danmark i 1920’erne, men det var især i 1925-26, at den fik sit store gennembrud. Det var en musik, mange danskere ikke vidste, hvad de skulle stille op med. Den lød som frihed, som oprør og som fremtiden. Den var rå, vild, sensuel og uforudsigelig. En musik, der fik det bedre borgerskab til at ryste på hovedet, mens en ny generation kastede sig hovedkulds ud i de nye toner, som skulle forandre både kulturen og samfundet.
Historien om dansk jazz er historien om musikalske genier og kompromisløse originaler. Om kunst, frihed og oprør. Om sex, racisme, druk, stoffer og skandaler. Men også om, hvordan jazzen satte dybe spor langt uden for koncertsalene og blev en afgørende inspiration for alt fra rock og hiphop til den musik, vi lytter til i dag.
Sammen med aftenens vært, Thomas Bernsen, dykker Kresten Osgood ned i den fascinerende fortælling om, hvordan jazzen fandt vej fra New Orleans til Danmark – og hvordan Danmark siden udviklede sig til et internationalt kraftcenter for nogle af verdens største jazzmusikere.
Dato:
Tid: kl.
Døre: kl.
Varighed:
Pris:
Sted:
Placering:
Gør en hyggelig aften ud af det og vær med til Fællesspisning i Toldkammeret fra kl. 18.00.
Tilmelding foregår på spisekammeret.dk

Der er fællesspisning alle hverdage fra kl. 17.45-19.00 i Spisekammeret.
Her er vi sammen om det gode måltid – også selvom du kommer alene. Bestil plads på forhånd og betal ved ankomst.