KAMPDAG!
Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts er en af årets aller vigtigste dage! Den markerer vi ved at afholde et kampdags-event i Krydsfeltet på Kulturværftet i Helsingør
Eventet byder på digtoplæsning om vaginisme, talk om underliv og feminisme, gratis vegansk bålmad, brætspilscafé og koncert!
Alle aktiviteterne er gratis, og arrangementet er åbent for alle (!!) Vi håber at se dig til en aften fyldt med oplysning, god stemning og solidaritet i kampen for kvinders rettigheder og sundhed!
Knus Hannah og Anna <3 Vi ses!!!!!!!!
Vi tolererer ingen former for diskrimination – sexisme, homofobi, racisme, transfobi mm.
Program:
🔥 Bålmad: kl. 18:00 – 18:30
Vi åbner eventet foran Kulturværftet. Her vil der blive serveret vegansk, gratis bålmad til alle. Maden tages med ind i Krydsfeltet som vi har indrettet med hyggelige grønne genbrugsmøbler, tæpper og diskokugler⚡️
🎤 Digtoplæsning og Talk: kl. 18:30 – 20:00
Kl. 18:30 vil Alma Vallinas lukke os ind i hendes poetiske univers med en digtoplæsning, der tager udgangspunkt i hendes egen erfaring med lidelsen vaginisme. I disse tekster er alle sat i gabestok; jeget, sundhedsvæsenet, alverdens tinder-folk og ikke mindst tilskueren. Almas oplæsning leder hen til en panel talk om underlivssygdomme, feminisme og forskning, hvor hun selv vil deltage sammen med Emma Libner og Louise Dreisig.
Emma Libner står bag universet Kh_Underlivet, som består af en bog, en podcast og en instagramprofil, hvor hun sætter fokus på alt fra menstruation og udflåd til orgasmer, lyst og asymmetriske kønslæber.
Louise Dreisig er journalist, radiovært og forfatter til bogen “Bloody hell”, som handler om hendes eget forløb med sygdommen endometriose. Hun arbejder for politisk bevågenhed på sygdommen, der rammer op til 10% af folk med vulva i alderen 15-49 år.
Talken modereres af Anna Donatzky og Hannah Raskin Teplin som også er afviklere og koordinatorer på eventet. De har gennem 5 år lavet events som “Lopper og Lyrik”, “Spil og Spis” og “Toldkammeret går Techno” med deres forening i Toldkammeret <3
🎲 Brætspilscafé: kl. 20:00 – 21:00
Efter talken vil der være brætspilscafé med fede feministiske spil. Her kan man også hoppe forbi baren og købe en billig øl inden koncerten! Eller kigge rundt i rummet på den fine miniudstilling vi har lavet i samarbejde med Museerne Helsingør som hænger i loftet.
🎶 Koncert med Guldlokk: kl. 21:00
Kl. 21 afsluttes aftenen med koncert med artisten Guldlokk!
Guldlokk! er en af de mest spændende hiphop navne fra den københavnske undergrund, og vi håber I bliver tryllebundet af hendes fede, vedkommende univers!!
Velkommen inden for i Dagligstuen
Dagligstuen er for unge – alle velkomne, så tjek ind og synk ned i de hyggelige retro-møbler og vær med i nogle af de mange arrangementer og fællesskaber, som Dagligstuen byder på.