Forresten… der er jo ikke nogen, der læser de her tekster, vel? Lad os være ærlige. Hvis du er endt her, så har du allerede besluttet dig for, om du vil se showet. Ingen har nogensinde læst en tekst og tænkt: “Jeg var egentlig ligeglad med ham, men hold kæft en fængende beskrivelse. Lad os købe den billet.” Men nu er du her, så vi kan lige så godt fortsætte.

Det startede med Det er sjovt. Så kom Ærligt talt. Og nu slutter trilogien med Hverdagshelt. Ingen budskaber. Ingen rød tråd. Ingen “rejse”. Jeg gider ikke lære jer noget, for jeg vil bare have, vi griner.

Showet handler om det. Om at være far og blande sig i opdragelsen… inde fra sengen. Ikke fordi jeg er særligt engageret, men fordi ungernes råben vækkede mig. Om at leve hele sit datingliv gennem de unge kollegaers Tinder-historier. Om at høre en ung fyr præsentere løsningen på verdens problemer, mens man bare sidder og tænker: “Det har vi prøvet. Det virkede heller ikke dengang.”

Nå… læser du stadig? Det havde jeg faktisk ikke regnet med. Imponerende.

Det handler også om ugens bedste øjeblik: Køreturen hjem fra en fest, hvor man sammen med sin kone evaluerer alle de andre gæster. Og om at være den familie på vejen, der råber allerhøjest ad sine egne børn.

For sandheden er, at vi alle sammen troede, vi skulle være superhelte. Og se os nu. En flok mænd i Crocs, hvis største drøm er ti minutters uforstyrret fred på toilettet. Ikke Batman. Ikke Spider-Man. Bare en helt almindelig fyr, der er for træt til at redde verden, men som alligevel gør sit bedste for at passe på dem, han elsker.

Du er her stadig? Hold da op. Jeg går ud fra, at du også læser IKEA-manualen hele vejen igennem, før du går i gang? Den slags mennesker har jeg respekt for.

Måske er det i virkeligheden det, en hverdagshelt er.

…Eller også skulle du bare have købt den billet. Det havde været hurtigere.