For fire år siden skiftede jeg min lille hurtige bil ud med en stor rummelig familiebil. Læderindtrækket blev skiftet ud med neopren. Automatgear er nu manuelt. Sportssæder byttet ud med Isofix. 450 hk byttet ud med udvidet sikkerhedspakke. I stedet for Bluetooth, skal telefonen kobles til med en ledning, i stedet for en GPS med sexet kvindestemme, er det nu en ru mandestemme der råber kommandoer efter mig. Og jeg elsker den bil!



