Salon T: Øjeblikke af Lykke

Christina Bjørkøe
Christina Bjørkøe er en af Danmarks fremmeste pianister, tildelt Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris. I en alder af bare 19 år blev optaget på The Juilliard School of Music i New York som elev hos Seymour Lipkin. Senere afsluttede hun studierne på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Allerede som 16-årig optrådte Christina Bjørkøe som solist med orkester og har siden givet koncerter som solist og kammermusiker både i Tivolis store serier med musik af Beethoven, Chopin og Schubert i København og rundt omkring i Europa, USA, Sydamerika og Asien.
Christina Bjørkøe har en omfattende diskografi bag sig, hun har indspillet mere end 20 CDer, senest Fanny Mendelssohn’s klavercyklus “Das Jahr”.
Christina Bjørkøe er to gange tildelt P2 Prisen for bedste klassiske soloudgivelse. Blandt flere andre priser har hun modtaget Victor Borges Musikpris, som blev uddelt i forbindelse med en koncert i Tivolis Koncertsal, hvor hun efterfølgende havde Borge til bords ved et festligt arrangement.
Niels Hav
Niels Hav er tildelt Dansk Litteraturpris 2024 fra Ragna Sidéns og Vagn Clausens Fond. Han har udgivet 10 bind prosa og poesi. Novellerne bliver ofte brugt i skolernes danskundervisning, hvor et par af dem er moderne læsebogsklassikere, men det er i særlig grad digtene, der har vundet genklang i udlandet. Der er kommet bøger i Toronto, Teheran Tirana, Beirut, Istanbul og Vancouver. Da et udvalg af Havs digte kom på portugisisk, deltog han i bogmessen i Rio de Janeiro, ligesom han har optrådt med poesi ved litterære arrangementer på andre kontinenter.
Niels Hav er bl.a. tildelt Statens Kunstfonds treårige stipendium, hans seneste digtsamling Øjeblikke af lykke er ude i 4. oplag, bogen er for nylig udkommet på engelsk og i polsk oversættelse.
Niels Havs digte har dannet forlæg for ny musik af Andy Pape, Torben Enghoff og Anders Koppel.

Salon T præsenteres med støtte fra















