Genlyd fra kulturhuset – LIVE

Kulturværftet Helsingør, Regionale Kulturcentre og Kulturhusene i Danmark indtager Monas Hus på dette års Kulturmødet Mors.

I løbet af tre timer skal vi sammen stille skarpt på de fællesskaber, der eksisterer i de danske kulturhuse, på de ekkokamre, vi så gerne vil undgå og på de tværfaglige samarbejder, der skal bryde med dem.

Program

SQUARE 4 1

KL.18: KULTURHUSENES DILEMMAER

Vært Line Kirsten Nikolajsen byder et panel velkommen på scenen for at vende de dilemmaer, der opstår, når mennesker mødes og organiserer sig. Det er dilemmaer indsamlet forud for Kulturmødet fra både brugere og branche om ensomhed, strukturelle tendenser og dynamikken mellem os og dem.

SQUARE 5

KL.19.15: KULTURHUSENES DRØMME

Samtale 1, kl.19.15:

Vi har en tendens til at samle os i de kamre, vi kender, på den måde risikerer vi ekkokamre, der er blottet for udvikling. Med udgangspunkt i, hvordan kultur – og naturbranchen kan drage nytte af hinanden, skal vi blive klogere på, hvordan vi organiserer os på tværs af brancher. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at åbne – relevante – døre til andre brancher?

Samtale 2, kl.19.50:

Vi skal kortlægge de uudnyttede muligheder, der er for danske kunstnere. En antagelse i Danmark er, at teatre producerer scenekunst, museer kuraterer udstillinger, spillesteder køber koncerter og kulturhuse faciliterer arrangementer. De forkerte ord her er kuraterer, køber og faciliterer, fordi både museer, spillesteder og kulturhuse også er producerende. Spørgsmålet er, om kunstnerne ved det? Og om institutionerne er gode nok til at formidle og skabe de rette rammer for kunsten?

SQUARE 6

KL.20.30: KULTURHUSENES DAGSFORM

De to jyske mænd, Smørstemmen fra Ikast aka Allan Sindberg og Klavs Bundgaard, fra r8Dio slutter af med en ting eller to om de danske kulturhuse, og om alle de Københavner, der pludselig valfarter til Mors for at være en del af en påstået stor fætter/kusinefest.

***

Vi glæder os til at se dig, men husk at komme i god tid, da der er et begrænset antal pladser.

***

Programmet er støttet af Nordea-fonden.

Dato: 22. – 24. august 2024

Sted: Kulturmødet Mors

NordeaFonden Logo Payoff Black RGB