
Seniorrådet: En hyldest til ældre kvinders bidrag til samfundet
Kom og lad os hylde de ældre kvinders bidrag til samfundet. Seniorrådet og Toldkammeret markerer FN’s internationale ældretema i godt selskab med ildsjæle.
”Hyldest til ældre kvinders bidrag til samfundet” er årets tema for FN’s Internationale Ældredag den 1. oktober.
Det har inspireret Seniorrådet og Toldkammeret til to mandagsmøder den 17. og 31. oktober klokken 16-18. Her vil nogle af de mange lokale ildsjæle inspirere med korte oplæg til samtale, og bagefter kan man deltage i Spisekammerets fællesspisning.
Den 17. oktober fortæller Jette Mercuri om sine mange års arbejde med Lokalnyt i Radio Helsingør. Jytte Kæraa fortæller om sit engagement i miljøet og åbningen af Repair Café i Fiolgade. Maria Dalsgaard er frivillig i kulturlivet og formand for de frivillige på Flynderupgård. Og Tove Schou Kämmerer leder af demensindsatsen i Ældre Sagen og har startet Espergærde Centrets indkøbsordning for ældre.
Den 31. oktober fortæller Merete Haugaard Jensen om sit arbejde som koordinator for Ældre Sagens besøgsvenner og om sin start af Blixenklubben. Tove Blædel-Hastrup har i 20 år været leder af Helsingør Pensionisthøjskole, Randi Rosenfeldt fortæller om sit lange liv med gymnastik i Espergærde, og Birgit Nørgaard, der i mange år var medlem af Byrådet og senest formand for Snoezelhuset og aktiv i Agenda 21, vil dele ud af sin erfaring med at få ting til at ske.
Der er gratis entré, men drikkevarer købes i caféen, og man skal selv melde sig til fællesspisningen her på siden.
Dato: Mandag 17. oktober
Mandag 31. oktober
Tid: kl. 16.00-18.00
Døre: kl. 15.45
Sted: Toldkammeret – Find vej
Pris: Fri entré – ingen tilmelding
Kategori: Foredrag og debat




