
Queen-koncert med Pigegarden og Ungdomsskolen
Oplev Helsingør Pigegarde og Ungdomsskolens kor i et unikt musikalsk samarbejde på Kulturhavnen den 26. august kl. 19.30.
Godt 80 unge går på scenen og fortolker bandet Queens rock-klassikere i en gratis koncert på havnefronten foran Kulturværftet.
Koncerten består af to sæt á hver ca. 40 minutters varighed – og der vil være en pause på ca. 20 minutter.
Der tages afsæt i Queens fantastiske bag-katalog, og koncerten vil rumme både instrumental-udgaver, intim solistsang samt det helt store udtræk hvor Pigegarden, kor, rock-besætning og sangsolister i skøn forening fortolker den mere pompøse del af Queens repertoire.
Alt dette kræver bl.a. at en stor del af musikken skal ny-arrangeres. Det tager arrangør John Kristensen sig af.
Martin Asbak Boensvang står for indstuderingen af musikken med Pigegarden.
Sarah Lønskov Thordsen tager sig af korinstruktionen.
Og endelig sørger kapelmester Thomas Lylloff for, at rock-kapellet svinger som det skal.
Helsingør Pigegarde er en af Danmarks største bygarder, og til koncerten deltager 50 piger fra gardens musikkorps.
Ungdomsskolen i Helsingør har en mangeårig tradition for musik og scenekunst, bl.a. gennem den årlige musical, der opføres på Kulturværftet. En del af de 26 unge, der er med til koncerten, kommer da også fra musicalholdet.
Desuden medvirker en firemands rock-besætning (trommer, bas, guitar og keyboard) bestående af professionelle musikere.
Dato: Fredag 26. august 2022
Tid: kl. 19.30
Sted: Havnefronten foran Kulturværftet
Pris: Fri entré
Placering: ståpladser
Kategori: Musik
Pigegarden:
Ungdomsskolen:
Arrangementet er præsenteres af



