Billede af Melissa Inya - 14. juli / Koncert i Toldkammergården - Toldkammeret

Melissa Inya

Siden Melissa Inya var barn, har musikken været hendes tilflugtssted og hendes måde at udtrykke sine følelser og tanker på.

”Min mor har fortalt mig, at jeg begyndte at synge, før jeg overhovedet kunne tale. Nogle hører stemmer i deres hoved, men jeg hører altså kun musik”, fortæller Melissa Inya, der i november sidste år udsendte sit debutalbum med den passende titel Musical Hallucinations.

På det aktuelle album fusionerer Melissa Inya elementer af jazz, R&B, disco og funk med moderne og urban soulmusik. I tæt musikalsk symbiose har Melissa Inya sammen med Abdullah S., der producerer og medvirker på flere instrumenter, skabt et melankolsk og soulet lydunivers akkompagneret af funky basrytmer, klaver, orgel, svævende synth og bluesguitar.

Melissa er født i Uganda og opvokset i Fredericia fra treårs alderen sammen med sin bror Melvin Kakooza og fire andre søskende. I løbet af de senere år har Melissa Inya etableret sig som en fast del i det Københavnske blues, soul- og jazzmiljø. Hun har været dommer i musikprogrammet All Together Now og medvirket i både Go’ Morgen Danmark og DR Aftenshowet.

Dato: Torsdag 14. juli

Tid: kl. 19.15

Døre: kl. 19.00

Sted: Toldkammeret

Pris: 125 kr.

Placering: Udendørs koncert i gården / Unummererede pladser

Kategori: Musik / Toldkammeret / Sommer

spisekammer logo

Fællesspisning alle hverdage

toldkammeret hjerte

Arrangementet er støttet af

Image